Víctor Valdés

 

Artikler:

Barças egne målmænd indtager igen hovedrollerne (11. oktober 2004)

 Víctor Valdés: Hvis du begynder at tænke på hvem der bliver den næste til at blive skadet, er vi fortabte (10. december 2004)

Víctor Valdés: Min drøm er at score et mål (18. marts 2005)

Valdés: Vi målmænd er ensomme folk (10. oktober 2005)

Valdés: Hver dag glæder jeg mig til at gå på arbejde (14. november 2005)

Valdés: Jeg tror på hierarki i fodbold (10. november 2006)

Valdés: Hemmeligheden ved dette hold er at det ikke er centreret om en leder (13. april 2007)

Valdés: Der var blevet skabt et forvrænget, uvirkeligt og falsk billede af mig (9. juli 2009)

Valdés: Når du vinder meget, ønsker du at vinde mere endnu (7. oktober 2010)

 

Født: 14. januar 1982

Plads: Målmand

Højde: 188 cm.

Vægt: 79 kg.

 

 Víctor Valdés debuterede mellem stængerne hos Barças førstehold tilbage i 2002-03 i en hjemmekamp mod Legia Warszawa i kvalifikationen til Champions League med Louis van Gaal på bænken. En træner med hvem Víctor har haft sine bedste og værste øjeblikke hos Barça. 1. februar 2000, mens Valdés var målmand for det bedste drengehold, besluttede hollænderen at han hver tirsdag skulle træne med førsteholdet ved siden af Rivaldo, Luis Enrique, Figo, Guardiola, Kluivert osv. Men det var også Van Gaal der i oktober 2002 efter elleve kampe fra start og et nederlag på Pucela mod Valladolid (2-1), sendte ham tilbage til Barça B. Men det ville Valdés ikke. Efter nogle dage hjemme genoptog han atter træningen efter et langt møde med Joan Gaspart, som redede målmandstalentet selvom træneren ville have ham smidt på porten. Præsidenten Gaspart gav ham en bøde på en million pesetas (brutto) for manglen på disciplin. Men vennen og privatpersonen Gaspart gav ham en million pesetas (netto), så Víctor kunne betale. 

 

Heldigvis for Valdés blev Van Gaal fyret efter den dårligste halvsæson i omkring 60 år. Med Antic ved roret genvandt han sin plads, og han afsluttede sit første år som førsteholdsspillere med at dukke op i det fine selskab tyve gange. Herefter overtog Rijkaard, og i den efterfølgende sæson spillede Víctor 44 kampe og gjorde det generelt rigtig godt. 

 

 

 

Valdés vandt Zamora prisen som bedste målmand i La Primera (29. maj 2005)

 

Han har ikke en stor stjerne hos landstræner Luis Aragonés. Men sandheden er at Víctor Valdés har været den målmand der har indkasseret færrest mål i løbet af sæsonen i den spanske liga. Gennem hele turneringen har knægten fra L’Hospitalet spillet 35 af ligakampene. Blot er han gået glip af tre opgør: to grundet en taktisk beslutning og en yderligere grundet en skade. Den unge keeper har definitivt lukket debatten om hvem der skal vogte buret hos de blårøde.

 

I løbet af sine tre sæsoner på førsteholdet, har Valdés været nødsaget til at finde sig i et hav af kritik. Blandt pressen og tilhængerne var der mange der ikke troede på ham i starten. Men med sine redninger i 82 opgør hos Barça, har han efterhånden lukket munden på de fleste.

 

Siden Frank Rijkaard i starten af forrige sæson begyndte at have blind tiltro til ham, har hollænderen ikke haft grund til at fortryde denne beslutning. I dag sammenligner de nostalgiske culés Valdés med Zubizarreta.

 

I sæsonen har Víctor blot ladet 25 mål gå ind i 35 kampe. Dette giver et gennemsnit på 0,71 mål per kamp. På andenpladsen i kampen om Zamora prisen fik Iker Casillas et snit på 0,83. Valdés har holdt nullet i 19 opgør denne sæson. En virkelig mandfolkepræstation når man spiller i Primera División. I fire kampe i træk har han holdt buret rent. Herved har han sin store del af æren for Barças mesterskab.