Barça i den spanske Super Cup
Af John B. Jensen (10. august 2005 og opdateret 21. august)
Den Spanske Super Cup blev indført i sæsonen 1982-1983. Dengang blev den vundet af mestrene Real Sociedad som slog pokalvinderne fra Real Madrid.
FC Barcelonas debut i Super Cuppen fandt sted onsdag d. 26. oktober 1983. Modstanderen var Athletic Bilbao på San Mamés. Dengang blev Super Cuppen spillet mens sæsonen var i fuld gang, når holdene kunne finde ledige datoer i kalenderen. Barça der blev trænet af argentinske César Luis Menotti var nr. seks i ligaen med ni point efter otte runder. Javier Clementes Athletic Bilbao var på en niendeplads, men med en kamp mindre.
De blårøde vandt 1-3 på San Mamés. Første mål blev scoret af Alexanko som fyrede af fra feltet med højrebenet, men udligningen faldt ved Sarabia kort før pausen efter et hjørnespark. Anden halvleg var blot lige startet da Carrasco, som spillede en pragtkamp, sørgede for at afgøre sagen ved at score på oplæg fra Esteban. Herefter kontrollerede Barça begivenheden og scorede atter i 77. minut ved debutanten Rojo. Blot to minutter senere blev de blårøde en mand i overtal, da Liceranzu måtte forlade banen med en skade samtidig med at Athletic havde brugt de to udskiftningsmuligheder man havde dengang. Lige så stille gik de sidste begivenhedsløse minutter.
Returopgøret blev afviklet onsdag d. 30. november på Camp Nou. Der var lagt op til fest efter det gode resultat i Bilbao. Men sådan gik det ikke. Athletic havde ikke mistet modet og bragte sig foran allerede i 3. minut ved Endika. Målchancen opstod efter et hjørnespark som Sola tog sig af og som Andrinúa opfangede og sendte videre til Endika, så han med brystet kunne sende læderkuglen i netmaskerne.
Barça forsøgte at få styr på tingene, og man kunne have fået udlignet i 34. minut, men Carrascos skud ramte træværket. I anden halvleg mislykkedes alt for værterne mod et meget defensivt Athletic. Med en lille smule mere offensiv vilje skal man ikke udelukke at baskerne kunne have gjort livet farligt for catalanerne. Men til sidst stod Barcelona tilbage med trofæet. Sánchez modtog som anfører pokalen fra Cataloniens daværende præsident Jordi Pujol.
De tre næste gange gik det knap så godt. Barça tabte både i 1985-1986, 1988-1989 og 1990-1991. Opgørene i 1988-89 huskes dog som Bakeros store gennembrud i blårødt. På Bernabéu kunne man ikke stille noget op overfor Real Madrid der vandt 2-0. Hjemme blev det derimod til en utilstrækkelig 2-1 sejr til Barça på to mål af netop Bakero.

I to sæsoner med Super Cup opgør mod Atlético Madrid gik det meget bedre set med blårøde briller. 15. oktober 1991 mødte Barça som ligamester hovedstadsklubben som blev slået med 0-1 på mål af Amor kort før slutfløjtet, efter at Michael Laudrup fra venstresiden havde spillet ham en af sine berømte pasninger.
”Spillerne har kæmpet for æren. Jeg er meget tilfreds med dem, fordi de har fightet, selvom resultatet ikke afspejler vores overlegenhed. Men sejren vil give os moral”, udtalte mister Cruyff efterfølgende.
Returopgøret fandt sted tirsdag d. 29. oktober 1991. Blot 40.000 tilskuere indfandt sig på Camp Nou. Opgøret begyndte med et chok, da Alfredo sendte en bold han havde modtaget fra Losada gennem Zubizarretas ben. I anden halvleg havde los rojiblancos (de rødhvide) store målchancer, men det formåede man ikke at udnytte, hvilket gav Cruyffs mandskab ilt til at udligne tyve minutter før tid ved Bakero der opfangede en returbold fra målmanden efter en chance til Stoichkov. 1-1 gav Barça titlen. Præsidenten for Det Catalanske Fodboldforbund (FCF), Antoni Puyol, overrakte pokalen til anfører Andoni Zubizarreta.
Cruyff betragtede ikke titlen som særlig værdifuld: ”Super Cuppen har kun lidt interesse, hvis vi sammenligner den med ligaen eller Europa Cuppen. Det er normalt at indstillingen hos spillerne daler meget i disse kampe”.
Den næste sæson, 1992-1993, skulle catalanerne som ligamestre atter møde Luis Aragonés’ Atlético Madrid som ville have revanche. Denne gang fandt første opgør sted på Camp Nou. Men værterne lod sig ikke overliste og viste klart og tydeligt at titlen tilhørte de blårøde som vandt med 3-1, selvom gæsterne scorede det første mål ved Ferreira. Opgøret blev afviklet 28. oktober 1992 og målscorerne for Barça var Julio Salinas og Begiristain (2).
Kampen blev skæmmet af at Atlético spillede hårdt. Særligt forsvarsspilleren López var en barsk herre der adskillige gange gik over fodboldreglernes streger. Men Barça svarede igen med tre mål. Alle scoret i anden halvleg.
Onsdag d. 11. november 1992 sejrede Barça 1-2 i returopgøret på El Calderón og opnåede herved sin tredje spanske Super Cup. Den anden med Cruyff på bænken. Hollænderen blev således den første træner der vandt trofæet to gange. Første mål blev scoret af Txiki Begiristain, Manolo udlignede og Hristo Stoichkov scorede sejrsmålet.
Mod Real Madrid i noget der kan kaldes en juleforestilling (da begge kampe blev spillet i december 1993) året efter var det ikke så let. Første opgør i den spanske hovedstad blev vundet med 3-1 af hjemmeholdet. Alfonso (2) og Zamorano scorede for Real Madrid, mens Stoichkov udlignede for Barça. Returopgøret endte 1-1 på mål af Bakero og Zamorano.
Herefter blev det besluttet at Super Cuppen i stedet for at være en belastning midt i sæsonen, i stedet skulle være en appetitvækker til den nye sæson og spilles mod slutningen af sommerpausen. Således mødte Barça 27. august 1994 Zaragoza på udebane i et opgør de blårøde vandt 0-2 på mål af Amor umiddelbart inden pausen og Stoichkov i 65. minut.
30. august blev det en virkelig målfest på Camp Nou: 0-1 ved Belsué i 10. minut, 1-1 ved Beguiristain i 13. minut, 1-2 ved Esnáider i 32. minut, 1-3 Higuera i 33. minut, 2-3 ved Stoichkov i 50. minut, 3-3 ved Stoitchov 70. minut (straffespark), 3-4 ved Higuera i 78. minut, 4-4 ved Beguiristain i 87. minut og sandelig om Higuera ikke i overtiden kunne sørge for sejren til Zaragoza ved at score til 4-5. Men det var ikke nok. Barças forspring fra første kamp gav de blårøde pokalen. Dream Team da det var bedst.
I 1996 skulle Barça spille Super Cup, selvom man ikke havde
vundet hverken mesterskab eller Copa del Rey. Atlético Madrid tog i 1995-96
sæsonen sig af begge dele, hvorfor Barça skulle med som tabende pokalfinalist.
Første opgør på Camp Nou endte 5-2 på mål af: 1-0 Ronaldo i 5. minut, 2-0
Giovanni i 31. minut, 2-1 Esnáider i 37. minut, 2-2 Pantic i 57. minut, 3-2
Pizzi i 73. minut, 4-2 Iván de
Returopgøret i Madrid endte 3-1. Målscorerne var: 1-0 López i 32. minut, 1-1 Stoichkov i 58. minut, 2-1 Esnáider 64. i minut og 3-1 Pantic i 76. minut. Trods nederlaget fik Barça sejren.
I 1996-97 sæsonen vandt Barça Copa del Rey, og kunne således selv sørge for en plads i Super Cuppen 1997-98. Modstanderen var ligamestrene fra Real Madrid. Første opgør på Camp Nou 28. august 1997 blev vundet af de blårøde med 2-1, selvom Raúl åbnede scoringen. For Giovanni kunne udligne og Nadal sørgede for sejrsmålet.
23. august gik det helt galt i returopgøret på Bernabéu. Real Madrid vandt legende let på mål af Raúl (2), Mijatovic og Seedorf, og det havde ingen betydning af Giovanni til sidst reducerede til 4-1.
Super Cuppen 1998-99 huskes særligt fordi det var her Xavi Hernández fik sin debut i en officiel kamp for FC Barcelonas førstehold med Louis van Gaal på bænken. Han spillede samtlige 90 minutter med nr. 26 på ryggen i en orangefarvet trøje. Modstanderen var Mallorca, og minsandten om debutanten ikke scorede til 0-1 efter et hjørnespark taget af Rivaldo, som efter at målmand Roa havde halvklaret røg videre til Nadal (der denne aften var anfører for Barça) og sendt videre til Xavi som med højrebenet fik bolden i mål. Samme dag debuterede også Okunowo, Cocü, Zenden og Luis García. Senere udlignede Dani til 1-1 og i 80. minut gjorde Stankovic det til slutfacit 2-1 til øboerne. Da Dani scorede eneste mål i returopgøret 22. august 1998, gik trofæet til ferieøen.

Når Barça på lørdag spiller Super Cup mod Real Betis, er der to til med erfaring fra denne turnering. Først og fremmest Gabri som i 1999-2000 hos Barça og med Louis van Gaal som træner spillede Super Cup mod Valencia som vandt 1-0 på Mestalla, og hjemme på Camp Nou blev det til uafgjort 3-3 i den hidtil sidste udgave af Super Cuppen de blårøde har deltaget i. I hjemmeopgøret scorede Kluivert to gang og hans landsmand Ronald de Boer en enkelt for de blårøde.
Endelig har Samuel Eto’o også prøvet at spille Super Cup. Det var med Mallorca mod Real Madrid. Først vandt Mallorca 2-1 på Son Moix, hvor camerouneren scorede værternes sidste mål, På Bernabéu vandt Real Madrid med hele 3-0. Således har både han, Xavi og Gabri kun prøvet at tabe denne turnering. Det skulle der dog gerne meget snart laves om på.
Der var ikke revolutioner i Frank Rijkaards startopstilling til Super Cup opgøret mod Real Betis 13. august 2005. Det mest overraskende var måske at Edmílson spillede på den centrale plads på den defensive midtbane. Valdes, Belletti, Oleguer, Puyol, Sylvinho, Xavi, Deco, Giuly, Eto'o og Ronaldinho udgjorde startformationen.
Det var vanskeligt at se at det var Betis der havde hjemmebane i første opgør. Barça pakkede dem godt og grundigt ind og havde bolden i hovedparten af tiden kampen igennem. De blårøde manglede dog i første halvleg dybde og held. Første chance havde catalanerne allerede i første minut, da Xavi med højrefoden fandt Ronaldinho. Men bolden gik ud. Værterne havde en stor chance i 18. minut, hvor Joaquíns skød over Valdés’ mål. Betis’ forsvar stod flot. Man klarede alt. Blandt andet et forsøg i 43. minut. Først afsluttede Giuly, målmand Doblas halvklarede, og Ronaldinho nåede aldrig returbolden.
Kort efter pausen brød værternes forsvarsmur sammen, og endelig kom der gang i målscoringen. Det første blev sat ind af Giuly som i straffesparksfeltet modtog bolden fra Ronaldinho. I 50. minut tog Eto’o den sidste spænding ud af opgøret ved efter at have modtaget bolden fra Xavi at drible sig forbi målmand Doblas. Tredje blårøde mål kom da Luis Fernández i 62. minut spændte ben for Deco. Dommeren var ikke i tvivl, og Ronaldinho scorede på det direkte frispark.
Herefter begyndte Rijkaard at skifte ud. Først tog hollænderen Giuly ud i 69. minut og satte i stedet nyindkøbet Van Bommel ind. I 80. minut kom Iniesta ind i stedet for Deco og endelig fik Gabri Edmilsons plads i 84. minut. Lidt efter lidt døde kampen ud og der blev fløjtet af.
Efter returopgøret 20. august på Camp Nou kunne Barça kalde sig Spanske Super Cup mestre trods et 1-2 nederlage til et effektivt Betis mandskab. Frank Rijkaard havde valgt at stille med de samme som i første opgør. Hans drenge forsøgte at få sejren kampen igennem. Men man manglede træfsikkerhed. Catalanerne kontrollerede, trofast overfor sin stil, bolden, som man flyttede hurtigt trods græssets dårlige tilstand.
Deco havde i 9. minut første chance, efter at han havde fået bolden fra Giuly, men hans hovedstød ramte stolpen. Der var dårligt gået et kvarter før Eto’o scorede til 1-0. Camerouneren stjal bolden fra Melli på midtbanen. Han smuttede hurtigt udenom modstandernes forsvarsspillere og overlistede målmanden. Barça dominerede fuldstændigt, men Dani udnyttede to forsvarsfejl til at lave to kasser. Udligningen til 1-1 kom da Ronaldinho mistede bolden til Xisco der fandt Dani som helt umarkeret kunne score.
I 29. minut kom andet Betis angreb. Og det andet mål. Dani udnyttede på ny forvirring i catalanernes bagkæde, efter at Edmílson ikke havde fået sparket bolden ordentligt væk, til at score med venstrebenet. Undiano Mallenco fløjtede ikke for straffespark efter at Nano havde spændt ben for Eto'o i feltet.
I anden halvleg sad Barça endnu mere på spillet. Rijkaards hold kunne have scoret ved henholdsvis Ronaldinho og Eto'o (65' og 66'). Men Contreras klarede deres forsøg. Således vandt Barça sin første Super Cup siden 1996.
Resultaterne af Barças Spanske Super Cup finaler