
Sport 31. marts 2003
Sorín spillede for Barça fra januar 2003 og sæsonen ud på en lejeaftale. Han blev meget populær, men måtte i sommerpausen rejse hjem til sin brasilianske ejer Cruzeiro.
Jampi,
vi starter med et alvorligt spørgsmål. Hvornår har du tænkt dig at få klippet
håret?
Ha ha ha. Det med det korte hår var for landsholdets skyld, fordi Passarella lige var kommet til og så skulle det være sådan. OK, alt for landsholdet. Derfor lod jeg mig klippe. Men jeg har haft det lange hår siden jeg var 13 år og frem til jeg blev 18, hvor jeg kom på landsholdet, og så igen fra 98 til nu.
Når du ser billederne af dig som ung, med kort hår, genkender du dig selv?
I Argentina havde jeg langt hår og spillede med hårbånd. Jeg blev udtaget til landsholdet syv gange og fordi der var den sag med det lange hår gik jeg til frisøren og fik det klippet. Efter at have haft langt hår hele livet var det da smertefuldt at få det klippet af. Men det der var foran mig var meget større end en eller anden dusk hår.

Sorín i en kamp for Juventus som 19årig. Og med kort hår.
Generer det dig ikke når du spiller?
Nej, jeg bruger et hårbånd, det holder godt sammen på det og bagefter glemmer du alt om håret.
Tilfælde eller ej men efter at Antic og du er kommet har Barcelona ikke kendt til nederlag...
Tja, det ser ud til at vi har bragt en smule held med os. Vi rider på en positiv bølge og har ikke tabt i 11 kampe. Holdet har igen fået en identitet, man er begyndt at spille godt igen, vi er begyndt at score flere mål selvom vi kunne have fået flere points mod eksempelvis Valladolid og Osasuna... Jeg har bragt en smule held med mig, ikke? Det med træneren er vigtigt for optimismen og fordi nogle spillere måske har fået troen tilbage hvilket de ikke havde før. Jeg vil ikke kritisere eller analysere sidste århundrede for jeg var her ikke, men sandheden er at de har indhentet meget og det er godt for alle.
Var det en udfordring at komme til et Barcelona der var så kriseramt?
Da man begyndte at snakke om muligheden var Barcelona midt i krisen. Tæt på nedrykningspladserne. Jeg vidste at alt hvad der ventede mig ville blive meget vanskeligt, men jeg har altid godt kunnet lide udfordringer og særligt når det handler om en stor klub som Barcelona. Det er en stolthed at tage denne trøje på, det var en drøm at spille på Camp Nou og nu er den blevet til virkelighed. Bare jeg kan blive i mange år...
Hvad ser du nu indefra. Er der noget der har overrasket?
Når man ankommer overrasker det hele. Og særligt hos et hold som Barcelona og i en by som denne. Stadionet er et teater, et af de smukkeste i verden. Når man kigger opad er tribunerne endeløse. Også det Barcelona betyder for catalonierne og det har endvidere overrasket mig at jeg fra første dag er blevet modtaget med en sådan kærlighed.
Er det altid nemmest at spille med folk i ryggen?
Ja, hvis ikke du begynder med denne tillid er chancen for at det hele går godt mindre. Den har de givet mig siden den første dag. For at vende tilbage til det vi talte om før, så har det også overrasket mig at holdet er så ungt. Men det synes jeg er noget positivt.
Har du glædet dig til at spille sammen med en spiller specielt?
Jeg ville spille for Barcelona. Selvom, selvfølgelig, der er spillere som jeg havde i kikkerten fordi jeg kendte til deres evner som eksempelvis Kluivert, Javier (Saviola) og Román (Riquelme). Ham der mest har overrasket mig er Xavi grundet den intelligens han spiller med og hans teknik. Jeg tror jeg måske ikke kendte til ham på grund af de navne han har ved sin side.
Har du været nødsaget til at ændre din spillestil for at komme på holdet?
Jeg er vendt tilbage til at spille venstre back i et forsvar med fire på linie, hvilket jeg ikke har gjort i lang tid. Sådan spillede jeg i nogle kampe hos Lazio, men jeg spillede mere fremadrettet i venstresiden. I Brasilien (hos Cruzeiro red.) spillede jeg i et forsvar bestående af fire men med en midtbanespiller der konstant trak ned som libero hvilket gav mig meget frihed.
Hvad synes du om spansk fodbold? Er det det du havde regnet med?
Jeg har altid haft lyst til at spille her, og det er en fornøjelse fordi man virkelig spiller fodbold. Man har megen respekt for det med teknik og generelt er der nogle rigtig gode kampe. Det er et privilegium at være med i denne liga og hos en klub som Barça. Bare vi vinder ligaen næste år. Det er naturligvis en af de drømme jeg har.
Kampen mod Real Madrid står for døren, en oplevelse du aldrig har haft før. Har du tænkt på denne klassiker?
Hvis jeg siger nej lyver jeg. Men vi skal vinde alle de resterende kampe, vi skal fortsætte med at få points og komme ud af den stadig ubehagelige situation i ligaen. Derbyet vil jeg naturligvis vinde. Jeg drømmer om at spille denne kamp, jeg glæder mig til at spille med og vinde den. At vinde derbyet og særligt i år, vil glæde folk der har set frem til det i lang tid.
Juan Pablo Sorín
Fødselsdato: 05/05/1976
Fødelssted: Buenos
Aires, (ARGENTINA)
Højde og vægt:
