
Rochemback
Selvom Fábio Rochemback i
skrivende stund (2001) kun er 19 år, betragter man ham i Brasilien allerede som
den nye Dunga. Ved præsentationen i Barcelona indrømmede Rochemback da også, at
Dunga altid har været hans store idol.
Det er omkring et år siden,
han for første gang optrådte på Porto Alegres bedste hold. Siden er han blevet
kåret til Sydamerikas bedste u-20 spiller, har fundet vej til det brasilianske
A-landshold og opnået at skrive kontrakt med FC Barcelona.
“Som spiller er han
mere tysk end brasiliansk”, siger Rexach om sit unge stjerneskud.
“Måske folk forventer noget andet af ham. Han løber langt mere end de
fleste brasilianere gør, men han er også god til at skyde på mål langt
udefra”. Den nye mister er sikker på, at
Rochemback trods sin unge alder er en spiller “der er færdigudviklet.
Alle Europas store klubber har fulgt ham. Vi burde nok havde
skrevet kontrakt med ham før”.
Rochemback forlod Barça i sommeren 2003 for at
spille for Sporting Lissabon. I sine to år i klubben fik han en del kampe på
førsteholdet. Men han blev aldrig rigtig fast mand.