Sæsonen 2005-2006
Triumfen i Paris
Sæsonen
2005-06 blev en af de flotteste i FC Barcelonas historie. Det blev til spansk
Super Cup, 0-3 sejr på Bernabéu over Real Madrid, mesterskab og ikke mindst
vandt man Champions League. I sommerpausen gjorde Barça ikke det store væsen af
sig på transfermarkedet. Man sagde farvel til Gerard, Albertini (som kun fik en
halvsæson i klubben) og endelig blev Damià solgt efter et år at have været
udlejet. Barça indkøbte kun Santiago Ezquerro hos Athletic Bilbao og så
sommerens store stjerneindkøb Marc van Bommel hos PSV.
Santiago Ezquerro
Det
var forventet at Ezquerro ikke skulle få mange kampe. Men Van Bommel skulle
have været den nye Cocü. Men det blev han aldrig. Phillip var den udlænding der
havde spillet flest ligakampe for Barça (205). Han holdt sig fast hos Barça i
seks år og vandt Camp Nou. Van Bommel blev et år og fik 24 ligakampe, hvoraf
kun ni var fra start til slut. Det skulle oven i købet ses i lyset af Xavis
langtidsskade. Men hollænderen kom transferfrit, og Barça solgte ham med stor
fortjeneste til Bayern München et år senere.
Mark van Bommel
Ledelsen
var tilfreds med det spillermateriale man havde, og ville hellere satse på at
beholde dem der sæsonen forinden havde skaffet et mesterskab. Således satte
Eto’o, Xavi, Deco, Valdés Ronaldinho og Messi i sommerpausen deres
underskrifter på nye kontrakter. Et stykke inde i september fulgte Puyol og
mister Rijkaard efter.
Barça og tøjsponsoren Nike havde besluttet, at de velkendte blå shorts skulle udskiftes med røde. Det holdt dog kun en sæson, så var de blå tilbage igen.
Nyt pas og nye kontrakter til Messi
Ellers
handlede sommerpausens og sæsonstartens helt store sag om Lionel Messi.
Argentineren brillerede ved U20 VM i Holland, hvilket særligt fik Inter til at
fatte interesse. Barça og Messi var dog fuldstændigt enige om, at spillerens
fremtid var på Camp Nou. Der var tvivl om hvorvidt Messis kontrakt var juridisk
i orden. For at få sagen ud af verden rejste teknisk sekretær Txiki Begiristain
til Holland, hvor der blev lavet en ny kontrakt frem til 2010. Derved var
opmærksomheden omkring Messi slet ikke slut. Man kunne grine lidt af, at hans
debut på Argentinas A-landshold imod Ungarn varede et minut, da han blev udvist
efter et frispark. Men der var langt mere alvorlige problemer.
20.
august kunne Barça kalde sig vindere af Den Spanske Super Cup. Godt nok tabte
man 1-2 til Betis hjemme, men første opgør i Sevilla var vundet 3-0. Men det
fik mere opmærksomhed da avisen Sport kunne afsløre, at det var løgn at Messi
sad over i forbindelse med første opgør grundet maveproblemer og var ude af
kampen på Camp Nou af taktiske grunde. Den unge argentiner var ikke blevet
udtaget til de to kampe, da han ikke havde EU pas. De tre tilladte pladser til
ikke EU borgere gik hos Barça til Márquez, Eto'o og Ronaldinho. Nu var Messi
pludselig blevet for gammel til at optræde som ungdomsspiller, og kunne ikke
længere bruges på førsteholdet uden det eftertragtede dokument.
Leo Messi
Barça
regnede med at Messi snart ville få et spansk pas, hvorfor man valgte at
indskrive ham som EU spiller, og så ellers lade ham stå over til papirerne var
bragt i orden. Leo fik dog lov at være med i den uofficielle Gamper Turnering,
hvor han imod Juventus gjorde det så flot, at Sport dagen efter bragte
overskriften "Store store Messi", mens konkurrenten Mundo Deportivo
skrev: "Messi indgraverer sit navn med ild". Blandt andet stod han
for en fantastisk diagonalaflevering som spillede Iniesta fri til scoring. I
Champions League fik Messi lov at være med. Men efter 24 minutter imod Werder
Bremen på Weserstadion, var det direkte tilbage til Barça B og Miniestadi.
Men
så blev problemerne også løst. 26. september kunne medierne endelig fortælle,
at Leo havde fået spansk pas. Der blev godt nok anlagt sag om at Barça havde
indskrevet Messi som EU spiller før passet var kommet. Men den blev afvist.
Endvidere blev hans sommerkontrakt erstattet af en ny der løb til 2014.
Om mandagen kom Johan Cruyff, der nød sit otium i
Barcelona, stadig med svar på
problemerne omkring Barça i sin klumme i avisen
Laportas svoger forlod bestyrelsen
I
en uge af oktober blev der i Barcelona snakket om noget ganske andet end
fodbold. Det var kommet frem at præsident Joan Laportas svoger Alejandro
Echevarria, der også var med i Laportas bestyrelse, støttede Fundación Nacional
Francisco Franco. Dette er navnet på en fond med formålet at støtte Spaniens
diktator Franco, som sad ved magten fra 1939 til 1975. Skandalen tog til, og
tidligt om morgenen d. 21. oktober forlod Alejandro Echevarría bestyrelsen.
Laporta
havde i første omgang mere eller mindre ufrivilligt givet det indtryk, at
rygterne var falske. På et hasteindkaldt pressemøde, som alle medier var enige
om at han slap meget dårligt fra, måtte han dog omformulere sig: ”Jeg begik en
fejltagelse grundet mangel på præcisering i mine ord. Jeg skulle have sagt, at
mens han samarbejdede med Barça, tog han aldrig del i Fundación Francisco
Franco. For mange barcelonistas har det antageligvis været en fornærmelse. Jeg
beder dem om undskyldning for dette. Jeg har altid kendt min svogers måde at
tænke på. Han har aldrig skjult det, og vi har aldrig skjult det. Men i
bestyrelsen respekterer vi ham, som han respekterer os”.
Kreativiteten for at imponere
præsidenten var stor ved VM for Barça fanklubber 3. september 2005.
En ligastart med niveausvingninger
I
de første runder af ligaen blev det til noget svingende resultater. Uafgjort imod
Alavés (0-0), Valencia (2-2), Zaragoza (2-2) og Deportivo (3-3). Sejre blev det
kun til imod Mallorca (2-0) og Betis (1-4). Op til sidstnævnte opgør havde
Rijkaard overrasket ved ikke at udtage Ronaldinho og Deco. ”Vi har spillet fire
kampe på ti dage, og desuden har Deco og Ronaldinho også deltaget på deres
landshold. Jeg har tænkt på at give dem hvile, og sådan har jeg sagt det til
spillerne”, sagde træneren. Men i pressen blev der op til kampen spekuleret i,
om det ikke var en straf grundet deres mindre gode spil. Under alle
omstændigheder gik det godt, og så er træneren jo en helt.
Decideret
nederlag fik man kun imod Atlético Madrid (2-1). Men så kom Barça i gang og
vandt de efterfølgende kampe imod Osasuna (3-0), Malaga (2-0) og Real Sociedad
(5-0). En af dem der fik scoret imod baskerne var såmænd Carles Puyol. Det var
anførerens første mål i sin tid som midterforsvarer. Det skete i 74. minut af
kampen, da Van Bommel fremprovokerede et hjørnespark efter et flot angreb.
Eftersom Ronaldinho og Xavi var blevet udskiftet, var det Sylvinho som tog sig
af at sparke det. Backen sendte en perfekt bold mod første stolpe, og der
dukkede Puyol op, og viste sig mere end nogensinde som en sand Tarzan. Bolden
røg af sted med en kolossal fart og gik oven over målmand Riesgo, som først fik
armene hævet, da læderkuglen lå i netmaskerne. Camp Nou eksploderede og råbte
taktfast navnet Puyol.
Næste
ligakamp imod Getafe endte med catalansk sejr på 1-3. Men opgøret blev skæmmet
af racistiske tilråb imod Samuel Eto’o, som medførte en bøde til hjemmeholdet
på 3.000 euro.
Da Ronaldinho selv var med til at designe sine støvler, fik det lidt for meget omtale. Spidsen, hælen og Nikes logo var lavet med ægte 24 karat guld. ”Der er spillere der sætter pengene de modtager for at bruge bestemte støvler over at bruge fodtøj der er passende for deres fod”, udtalte FC Barcelonas fodspecialist doktor Bernat Vázquez under et seminar der blev afholdt nogenlunde samtidig med at støvlen blev indviet.
Bernabéu klappede af Ronaldinho
Barças
besøg 19. november 2005 på Santiago Bernabéu gik over i klubhistorien som en af
de absolut største kampe. Der var kun et hold på banen fra start til slut.
Catalanerne gik koncentreret ud og gav dårligt nok Luxemburgos mandskab
chancer. Man var bange for at madrilenerne ville være efter Eto’o. Men
camerouneren fik i 14. minut lukkede munden på dem. Frank Rijkaard havde
overraskende startet med Leo Messi inde. Fra fronten af feltet kombinerede
argentineren med Eto’o, som scorede aftenens første mål.
Helguera forsøgte at stoppe Eto’o med
ulovlige midler ved første scoring.
0-1
opmuntrede ikke Real Madrid til bedre spil. Værterne så ud til at være i
vildrede, hvilket Barça straffede ved gang efter gang at nå op i Casillas
straffesparksfelt. Madrid keeperen var sit holds bedste, og havde det ikke
været for hans pragtredninger, var ydmygelsen blevet langt større.
Efter
pausen fortsatte tingene på samme vis. De blårøde tabte ikke koncentrationen
overfor sin modstander. Ronaldinho, Eto’o og Messi viste det smukkeste fodbold.
Man skulle ikke tro at Zidane, Beckham, Robinho og resten af det hvide slæng
også blev regnet for verdensstjerner, for de ydede ikke meget bedre modstand
end eksempelvis AGF gjorde mod Barça på Aarhus Stadion tilbage i juli måned.
Ronaldo fik aldrig en god bold, da hans hold tabte den konstant.
I
59. minut viste Ronaldinho sig som en iskold afslutter. Han fik bolden på
midten af banen, løb hurtigt fremad, slap let forbi Sergio Ramos og Helguera og
overlistede Casillas. Et pragtmål som selv hjemmepublikummet måtte klappe af.
Med
0-2 på lystavlen, anede Real Madrid ikke deres levende råd. Luxemburgo satte
Baptista ind, men det ændrede intet. Barça fortsatte med sin opvisning. I 76.
minut kom det sidste mål igen ved Ronaldinho. Situationen var meget lig den der
førte til 0-2. Brasilianeren overlistede hurtigt Sergio Ramos, løftede hovedet,
så Casillas og med sin ankel sendte han bolden i mål til 0-3. Folk på Bernabéu
kunne ikke klare mere og begyndte at forlade stadion.
Tusindvis
af cataloniere fik en lystig nat. Tuden fra bilhorn gjaldede over hele
Catalonien, der blev affyret raketter, blårøde bannere og catalanske flag blev
luftet. I Prat lufthavnen i Barcelona stod tusindvis af mennesker parat til at
give heltene den modtagelse de fortjente ved hjemkomsten efter den historiske
sejr.
2. december pådrog Xavi sig under træning en alvorlig skade. Han var således ude næsten helt frem til sæsonafslutningen, og det lykkedes ham ikke at tilbagekæmpe en stamplads før sæsonen efter.
Sejrsrækken
fortsatte imod Racing (4-1), Villarreal (0-2), Sevilla (2-1), Cadiz (1-3),
Celta (2-0), Espanyol (1-2), Atlétic Bilbao (2-1), Alavés (2-0) og Mallorca
(0-3).
Ronaldinho
gjorde rent bord ved kåringerne for året 2005. France Football hædrede ham med
Guldbolden. For andet år i træk blev det til prisen som FIFA World Player, mens
ElBarca.dks llæsere valgte brasilianeren for andet år i træk som Årets Barça
spiller.
Atter problemer i Copa del Rey
Barça
startede kalenderåret 2006 i Copa del Rey ude imod Zamora. Det blev til en 1-3
sejr. Hjemme blev det til en 6-0 sejr for øjnene af blot 16.242 tilskuere. De
klart mest højtråbende og festklædte var Zamoras fans. Men da Barça i
kvartfinalerne mødte en modstander af et pænt format i skikkelse af Zaragoza
kunne man ikke levere varen. Det blev til et meget underholdene opgør på
Mesterskab i suveræn stil
Førstepladsen
var indtaget i
Samuel
Eto’o var i januar og februar væk fra Barça i 24 dage, da han spillede African
Nations Cup for Cameroun. Han gik glip af fem kampe, hvori det blev til tre
sejrer og to nederlag; et i ligaen og et i pokalen. 12. februar var han imod
Valencia tilbage igen. Det hjalp dog ikke meget, da appelsinbyens drenge vandt
1-0. Barça var for hårdt ramt af at Ronaldinho var ude med karantæne og Messi
og Deco begge på skadeslisten.
Eto’o
havde lige tid til at skrive et par autografer, da han i juli 2005 med resten af
truppen netop var ankommet til Aarhus Lufthavn for at deltage i træningsophold
i Danmark.
Der
var lidt snak om at Barça var ved at sætte mesterskabet over styr. Men den blev
hurtigt bremset efter en 5-1 sejr over Real Betis, Da man i næste runde havde fået
en 0-2 sejr med sig hjem fra Zaragoza, var der otte point ned til Valencia og
ti ned til Real Madrid på de efterfølgende pladser. Førstepladsen blev
yderligere konsolideret efter sejrer over Zaragoza (0-2) og Deportivo (3-2). Et
2-1 nederlag til sæsonens positive overraskelse i den spanske liga Osasuna
betød ikke så meget. Så blev det til 0-2 ude over Real Sociedad og 3-1 hjemme
over Getafe. Når det blev til 0-0 ude imod Málaga, skal det ses i lyset af, at
Barça var begyndt at koncentrere sig helt om Champions League. Svenske Henrik
Larsson fik faktisk scoret i kampen. Målet blev annulleret fordi han skulle
have berørt bolden med hænderne. Men det nægtede Henke dog.
Eto’o insisterer på at forlade banen efter 75 minutter grundet racistiske tilråb fra Zaragozas hjemmepublikum. (25. februar 2006)
1.
april 2006 var Camp Nou fyldt til bristepunktet. Publikum tog imod sine helte
med en fantastisk tifo som viste ordene "Sempre Barça! (Altid
Barça!". Alt var parat til en aften med drømmebold. Manglen på præcision
på de sidste meter og en stor kamp af Iker Casillas i Real Madrids mål, gjorde
at Barça fik 1-1, selvom Real Madrid spillede næsten hele kampen med ti mænd
grundet udvisningen af Roberto Carlos, der ikke havde brugt søndagsskolesproget
overfor dommeren. Real Madrids spillere påstod at det var løgn. Med moderne
teknologi kunne man høre brasilianerens ord, som var "Tú y tú,
mierda". Det kan nogenlunde oversættes således: "Du er en skid".
Imod Racing blev det til 2-2. Men Barça var alligevel 11 point foran Valencia,
og der manglede blot seks kampe.
Da
både Barça og Villarreal skulle spille Champions League den følgende uge, havde
de to klubber ikke svært ved at blive enige om at udnytte påsken til at afvikle
opgøret mellem de to på Camp Nou langfredag. Det blev til en 1-0 sejr til
Barça.
Også
Sevilla havde Europa Cup succes. Med den både tidligere og kommende Barça
stjerne Javier Saviola i truppen, vandt andalusierne UEFA Cuppen. Da Barça 23.
april skulle på besøg i Sevilla og der var regn på banen, jublede begge
mandskaber nærmest over at dommeren udsatte opgøret. Det var dog meget
besværligt at finde ledige spilledatoer i kalenderen.
29.
april slog Barça Cádiz med 1-0 hjemme på Camp Nou på mål af Ronaldinho. Men
kampen huskes bedst for at Rijkaard, opfordret af publikum, lod Xavi få come back,
4 måneder og 27 dage efter at catalonieren blev skadet.
Barças
18. mesterskab kom i pausen af udekampen imod Celta. Valencias kamp imod
Mallorca på Son Moix startede en time før. På reservebænken kunne man se Xavi
med en lille radio, så han kunne følge med i hvad der skete på ferieøen. Da
Valencia tabte med 2-1, kunne de blårøde med matematisk sikkerhed ikke hentes.
Men der kom alligevel tre overflødige point, da Eto’o scorede opgørets eneste
mål. Et typisk Samuel mål, hvor der var masser af folk i feltet som han
”trådte” igennem og sendte bolden i kassen.
Der
var således indbudt til mesterskabsfest på Camp Nou runden efter imod Espanyol.
Den startede da også med en fortjent 2-0 sejr. Så kunne Carles Puyol få
overrakt mesterskabstrofæet.
13.
maj skulle den udskudte kamp imod Sevilla klares. Sevilla skulle fejre den
netop vundne UEFA Cup triumf med hjemmepublikummet og havde stadig en Champions
League placering at kæmpe for. Trods en 3-2 sejr over Barças meget
reservespækkede hold, da catalonierne havde tankerne ved noget der skulle ske i
Paris nogle dage senere, nåede andalusierne ikke dette mål.
Da
fodboldverdenen var begyndt at tænke på VM i Tyskland, skulle Barça lige spille
sidste ligaopgør imod Athlétic Bilbao. Kun otte førsteholdsspillere var med i
startformationen, mens de tre sidste pladser gik til folk fra Barça B. Det
betød da også at Barça tabte 3-1. Men det enlige blårøde mål blev sendt ind af
Samuel Eto’o. Og denne kasse gjorde ham til vinder af topscorerprisen for
Barça underholdt hele Europa
Spansk
Super Cup, 0-3 sejr på Bernabéu og et mesterskab. Men det blegnede i
sammenligning med at Barça i 2005-06 sæsonen også vandt Champions League. I
gruppespillet skulle catalonierne op imod Panathinaikos, Udinese og Werder
Bremen. Første forhindring var en tur til Bremen, hvor Werder skulle se om der
overhovedet var noget at stille op imod det suveræne Barça mandskab. Men efter
12 minutter satte Deco nordtyskerne på plads med et mål på oplæg af Ronaldinho
der spillede ham fri, selvom brasilianeren var pakket godt ind mellem tre mænd.
Det blev til 0-2, da Ronaldinho scorede på et straffespark.
Oleguer
var en meget catalansksindet og politisk interesseret fodboldspiller, som luftede
sin velvilje overfor et officielt catalansk landshold. Om han ville spille for
Spanien, ville han først tage stilling til, den dag han blev udtaget. Da
landstræner Luis Aragonés bad midterforsvareren komme til en træningssamling,
svarede Oleguer ja, men holdt sig den efterfølgende tid langt fra
journalisterne.
Spillet
skulle blive endnu bedre imod debutanten Udinese. Her havde Ronaldinho en af de
aftener, hvor man ikke kan undgå at blive særdeles imponeret over ham.
Brasilianeren bragte Barcelona foran med 1-0 efter et lille kvarter med et af
sine flotte frispark. Ti minutter senere reducerede italienerne. Efter en halv
time var det atter Ronaldinho tid. Denne gang scorede brasilianeren på oplæg
fra Samuel Eto’o. Kort før pausen lod Ronaldinho Deco tage et frispark nær
feltet. Så stod det 3-1. Det blev også 4-1. Denne gang viste Ronnie at han også
kan sparke straffespark.
Herefter
tog Barça til Grækenland, hvor Panathinaikos formåede at sætte Ronaldinho ud af
spillet, hvorfor opgøret endte 0-0. Men det skulle blive hævnet. Da grækerne
kom på besøg på Camp Nou to uger senere, tog Fanden ved de blårøde. Van Bommel
startede målfesten, og herefter scorede også Eto’o på hovedstød, Messi og to
gange til Eto’o. Det var den flotteste opvisning i angrebsfodbold man længe
havde set. Grækerne blev kørt rund med på kryds og tværs.
Messi scorer til 3-0.
Med
10 point for fire kampe var Barça videre. Men det forhindrede ikke catalonierne
i også at vise en fornem præstation hjemme imod Werder Bremen. Første mål blev
sat ind af Henrik Larsson efter et smukt oplæg fra Ronaldinho. Werder udlignede
på straffespark, men Ronaldinho var mand for at sørge for 2-1. Endelig lukkede
og slukkede Henrik Larsson med sit andet mål, så det blev 3-1.
Så
var der i gruppespillet kun en enkelt kamp tilbage for Barcelona. Den blev
vundet med 0-2 ude over Udinese. Man skulle helt frem til de sidste fem
minutter af opgøret, før Barça med flere reserver fik sat tingene på plads.
Ezquerro og Iniesta stod for de to mål.
Efter
lodtrækningen i december stod det klart, at der ikke ventede Frank Rijkaards
mandskab nogen nem opgave i ottendedelsfinalen. Barça trak Chelsea, og der var
lagt op til revanche efter nederlaget sæsonen før. Det var i manges øjne den
moralske finale i Champions League. Men lodtrækningen ville, at de to skulle
mødes inden. Også denne gang blev der ballade.
Første
opgør på Stamford Bridge vandt Barça med 1-2. De blårøde var frem til pausen
det mest boldbesiddende mandskab. Ingen af holdene skulle risikere noget, så
chancerne var der langt imellem. Ronaldinho og Eto’o blev holdt i skak af det
engelske forsvar. Messi var den helt store oplevelse med sine driblinger. Og
netop argentineren var også hovedrolleindehaver i det der fik mest betydning
for kampen, da Del Horno mente at han måtte stemple Messi. Han måtte således gå
tidligt ud i omklædningsrummet, og Chelsea klarer sig med ti mand. ”Messi
spillede teater. Catalonien er et land med kultur, og I ved hvad god teater
er”, udtalte Chelseas portugisiske træner José Mourinho efter opgøret. ”Jeg har
været i teatret i Barcelona, og jeg kan forsikre at det er godt. De må straffe
ham med en kamps karantæne så drengen lærer”. Men det blev Del Horno der
anstændigvis fik karantæne. Og Rijkaard svarede igen: ”I Barcelona har jeg
aldrig været i teatret. Hvor jeg har været det er i London. Jeg synes at huske,
at denne by har stor international berømmelse for sit teater”.
Deco taber bolden til Chelsea forsvaret.
Anden
halvleg var derimod en meget seværdig forestilling. Chelsea ville trods
undertalssituationen have en sejr inden returopgøret og skabte mange chancer
nær Valdés mål. I 58. minut havnede et frispark taget af Lampard da også i
målet sendt ind af Motta. Stadion brølede. Men det var en stakket frist.
Rijkaard ville udnytte 11 imod 10 situationen ved at satse offensivt. Han tog
således først Motta ud til fordel for Larsson og få minutter efter Van
Bronckhorst til fordel for Sylvinho. Det betød et kolossalt bombardement af
Chelseas mål. Chech fik kærligheden at føle både fra Ronaldinhos, Larssons,
Eto’os og særligt Messis side. Men det var Terry der udlignede i eget net, da
Ronaldinho i 70. minut tog et frispark i venstresiden. Terrys forsøg på at
afværge, førte til at han med hovedet sendte bolden i mål. Chelsea var ikke
færdig og indskiftede Drogba overlistede næsten Valdés. Men til sidst var det
Eto’o der scorede til en retfærdig 1-2 sejr på kontraangreb. Hymnen gjaldede ud
over stadion fra Barças medrejsende fans og de blårøde fik et perfekt
udgangspunkt inden returopgøret.
7.
marts 2006 blev kvartfinalepladsen sikret, da Rijkaards drenge fik 1-1 i returopgøret.
Det var et Barça mandskab der angreb mindre end hvad man tidligere havde set.
Forsvaret stod godt. Márquez, Oleguer og Puyol vidste lige hvad de skulle holde
øje med, så der kom intet chok. Messi og Ronaldinho kombinerede perfekt i
første del af kampen. Englænderne stod også godt i forsvaret. Så der opstod
ikke mange huller til de blårøde angribere i den efterfølgende fase. Men
Chelseas folk i front var i samme situation, og tiden gik til Barças fordel. Da
de fleste havde indstillet sig på 0-0, nettede Ronaldinho i 79. minut.
Brasilianeren brugte sin råstyrke til at slippe fri af tre forsvarsspillere og
overlistede Cech. På Camp Nou blev der sunget og råbt olé. Eto’o kunne have
scoret til 2-0. Men hans skud ramte stolpen og gik ud. Men før der blev fløjtet
af begik Gio et tvivlsomt straffespark imod Terry. Det blev udnyttet af Lampard
til slutfacit til 1-1. Men som Chelsea skulle til at sætte alle sejl ind, blev
der umiddelbart efterfølgende fløjtet af.
Ronald
Koemans Benfica virkede på papiret som en forholdsvis let opgave i
kvartfinalerne. Men Barça fik problemer i første opgør på Da Luz. Det blev kun
til 0-0, selvom catalonierne havde omkring ti målchancer. Rijkaards hold var
overlegent, særligt i første halvleg, og det var skuffende, at det ikke blev
til en sejr. Således kunne et portugisisk udebanemål på Camp Nou vise sig at
blive kostbart.
Men
det kom dog aldrig. Benfica blev i andet opgør slået 2-0. Men det var en kamp
der ikke havde niveau til at være en kvartfinale i Champions League. Barça
havde mange chancer, men manglede kynisme og effektivitet, hvorimod Benfica kun
kom til få chancer. Trods dette lyver cifrene. Portugiserne var kun marginaler
fra at have sænket det catalanske flagskib. Hovedårsagen hertil var
portugisernes dygtige målmand Moretto. Han indledte med at tage Ronaldinhos
forsøg på straffespark i 5. minut, efter at en Benfica spiller havde haft hånd
på bolden i feltet. De blårøde fortsatte med at forsøge sig. I 20. minut kom
første scoring. Eto’o stjal bolden og fik den spillet ind i feltet. Larsson
nåede ikke frem, men det gjorde Ronaldinho. 1-0. I resten af første halvleg og
starten af anden brændte Barça chance på chance, mens Benfica ikke kom til
meget. Koeman var tvunget til at satse offensivt, og det betød også at
portugiserne lidt efter lidt kom bedre med. Simão var meget tæt på at slukke
lyset for sin gamle klub, da der manglede fem minutter. Men på utrolig vis gik
bolden forbi mål. Kort derefter bragte Eto’o ro over Camp Nou, hvor hymnen
allerede havde gjaldet mange gange fra publikum, ved at score til 2-0 på en
flot aflevering fra Belletti.
Man
diskuterede om det var fortjent. Men Barça slog Milan med 0-1 i første
semifinaleopgør på udebane i en kamp hvor særligt sidste del var perfekt set
fra en blårød synsvinkel. En genialitet fra Ronaldinhos side, blev udnyttet af
Giuly til eneste scoring og blev altafgørende. Første halvleg var en taktisk
affære fra begge holds side. Der var dårligt nok chancer. Hvad der dog var,
tilkom hovedsageligt Milan, I 13. minut sendte Gilardino bolden på træværket.
Umiddelbart derefter ramte Seedorf ligeledes træværket. Bolden røg i spil igen,
Shevchenko opfangede den og testede med et glimrende hovedstød Valdés der var
hvor han skulle være. For de blårøde var det kun Giuly og Eto’o der truede
målmand Dida. Efter pausen pressede Milan længere fremme, samtidig med at man
holdt Barça i et jerngreb. Men i 56. minut blev slaget afgjort. Ronaldinho
fandt et hul hvor igennem han kunne spille Giuly. Franskmanden flugtede så
hårdt han kunne med venstrebenet og så bolden gå ind i Didas mål. Målet sårede
Milan og gav Barça vinger. Catalanerne var således i resten af kampen banens
herrer og der kom mange chancer. Særligt Iniesta brillerede med sine mange gode
afleveringer.
Det
blev til 0-0, hjemme, hvorved Barça kvalificerede sig til sin femte finale i
den fineste europæiske klubturnering. Rijkaards drenge kontrollerede fint
kampen. Selvom Milan havde bolden mest i besiddelse, var det Barça der var
farligst.
De
20.902 billetter Barça fik til finalen rakte kun til en fornærmende lille del
af de culés der ville se kampen i Paris imod Arsenal. Mere end 60.000
klubmedlemmer ønskede at få andel i billetterne, som blev fordelt ved
lodtrækning. Antallet af fans uden medlemskab der også ville se kampen var
mange gange større. Både FC Barcelona og den officielle rejsearrangør blev
kimet ned og modtog e-mails i imponerende mængder. Barças officielle hjemmeside
havde så mange besøgende, at den gik ned. Nu om stunder kunne den i øvrigt
læses i både en japansk og kinesisk version.
Den store finale
Barça
vandt onsdag d. 17. maj 2006 sit andet trofæ i den fineste europæiske
klubturnering efter at have slået Arsenal med 2-1 i en kamp der blev præget af
en fejlkendelse fra dommer Terje Hauge.
Barças
hold i den store finale var som følger: Valdés; Oleguer (Belletti, m.71),
Puyol, Márquez, Van Bronckhorst, Edmilson (Iniesta, m.46), Deco, Van Bommel
(Larsson, m.61), Giuly, Ronaldinho og Eto’o.
Opgøret
begyndte med mange nerver hos Rijkaards mandskab. Nerver der steg, da Henry ved
to lejligheder forsøgte sig. Heldigvis var Valdés forberedt på franskmandens
afslutninger, og med store redninger undgik han at englænderne bragte sig
foran. Efter chokket begyndte catalanerne at skabe fare for målmand Lehmann.
Men i 17. minut begik dommeren en skæbnesvanger fejl. Den tyske keeper begik
frispark imod Eto’o udenfor feltet. Alligevel fik camerouneren bolden spillet
til Giuly som scorede. Dommeren mente, at Lehmann skulle udvises, Angående
målet valgte han ikke at benytte fordelsreglen og fløjtede blot for frisparket.
Dette erkendte nordmanden efterfølgende havde været en fejl.
Med
ti mænd spillede Arsenal på at få sendt hurtige bolde op til Henry. I 36. minut
betød endnu en dommerfejl at englænderne kom foran. Et forkert dømt frispark
ved sidelinien blev taget af Henry. Franskmanden spillede Campbell der brugte
sin enorme kraft til at overliste Valdés. Barça gik omgående frem på banen og
fik fordel ud af at være en mand i overtal. Englænderne blev godt holdt nede.
Eto’o nåede næsten at få udlignet inden afslutningen på første halvleg, men
hans skud ramte højre stolpe. Med 0-1 nåede man til pausen.
”Kom så
min dreng”.
Efter
teen måtte Edmílson blive i omklædningsrummet. I stedet kom Iniesta ind og
levede op til rygtet om at være verdens bedste 12. mand. Barça fortsatte med at
angribe og Arsenal levede på kontraangreb, hvilket de faktisk gjorde meget
godt. Særligt var Henry og Ljungberg farlige. Valdés var således særdeles
udslagsgivende denne aften i Paris.
Minutterne
gik og de blårøde over hele verden havde efterhånden mange nerver på. Men
englænderne kunne ikke tåle mosten med en mand mindre. Med indskiftningen af Larsson
kom forandringen. I 77. minut modtog svenskeren en bold ved kanten af feltet
som han spillede til Eto’o i venstresiden af feltet der overlistede
reservekeeper Almunia. Hvilken jubel.
1-1
holdt ikke længe. Tre minutter senere afgjorde netop indskiftede Belletti
slaget og scorede det vigtigste mål i sin karriere. Atter var Larsson manden
der lavede oplægget.
Nu
skulle minutterne bare gå. Der blev fløjtet af. Barça var Champions League
vinder og Puyol kunne løfte pokalen, mens en gigantisk blårød fest kunne
begynde.
