Biografi om Kubala 

 Af John B. Jensen

 

Fredag den 17. maj 2002 var der indkaldt til pressemøde hos FC Barcelona. Det var et af de mest velbesøgte i de senere år, da Louis van Gaal for anden gang, skulle præsenteres som klubbens træner. Men en tydelig rørt Joan Gaspart kunne med skælvende stemme indlede med den sørgelige nyhed, at klubbens tidligere superstjerne Ladislao Kubala var død efter tre måneders sygdom og i en alder af 74 år. En spiller som præsidenten efterfølgende kaldte  "den bedste i Barças historie."

  

Ladislao Kubala Stecz blev født den 10. juni 1927 i Budapest, men han er af slovakisk afstamning. Han voksede op i et fattigt kvarter sammen med faren Paul der arbejdede som  murer og moren Anna, der arbejdede på fabrik.

Kubalas far holdt også af fodbold, og spillede hos Ferencvaros, men han var dog ingen stjerne. Den lille Laszi havde ganske andre evner, og var sågar også en ganske god bokser, men droppede denne sportsgren, da det blev nødvendigt at vælge.

 

Som 11årig startede Kubala hos den lille Budapestklub Ganz, der på det tidspunkt spillede i den ungarske 3. division. Som 17årig hentede Ferencvaros’ træner Demeny det lysende talent til sin klub. Succesen lod ikke vente på sig, og i 1945 fik Kubala sin landsholdsdebut i en kamp mod Østrig i Wien, som Ungarn vandt 0-5.

 

Kubala mistede allerede sin far som 18årig, og rejste herefter sammen med sin mor til Tjekkoslovakiet, hvor han skrev kontrakt med Slovan Brastislava der havde Fernand Daucik som træner.

Der gik heller ikke lang tid, før Kubala fik sin debut på det tjekkeslovakiske landshold, og den 17. april 1947 giftede angriberen sig med Anna Viola Daucik, der var søster til hans træner. Sammen fik de hurtigt sønnen Branko. Men Kubalas nye svoger skiftede kort tid derefter til den ungarske klub Vasas, og naturligvis fulgte Laszi med.

 

Kubala interesserede sig ikke for politik, men brød sig ikke om at leve bag jerntæppet, og flygtede sammen med fire kammerater ind i Østrig kørende i en lastbil med sovjetiske nummerplader og iklædt sovjetiske militæruniformer.

Han ankom således til Innsbruck og rejste derfra med falsk pas til Busto Arsizio omkring 30 kilometer fra Milano, hvor ungareren blev prøvet hos den lokale klub Pro Patria, der på det tidspunkt spillede i den bedste italienske række. Men det blev kun til nogle træningskampe. Den italienske klub ønskede at beholde Laszi, men fodboldforbundet i Ungarn protesterede så voldsomt, at FIFA ikke ville frigive Kubalas spilletilladelse.

Større klubber som Juventus, Inter og Torino ville også gerne have det store talent i deres stab, og sidstnævnte inviterede ham med til Portugal for at spille en træningskamp. Kubala takkede nej, hvilket var temmelig heldigt, da flyet med Torinos trup på vej tilbage til Italien, styrtede ned.  

 

Kubala var ikke den eneste østeuropæiske fodboldspiller, der var flygtet ind i Vesteuropa i den første fase af den kolde krig. Hans tidligere træner Fernand Daucik havde også valgt at søge lykken på den anden side af jerntæppet, og dannede i 1950 et hold bestående af ungarske eksilspillere uden certifikat, der skulle spille opvisningskampe for at tjene til livets opretholdelse.

Blandt andet kom Dauciks mandskab til Barcelona, hvor de skulle møde Espanyol. Kampen blev overværet af Barças daværende præsident Agustí Montal Galobart, der blev så overbevist om Kubalas kvaliteter, at han umiddelbart efter kampen ytrede ønske om at få ungareren til sin klub.

 

Det var ikke let at skaffe Kubalas spilletilladelse. Den unge stjerne måtte både have et spansk pas, og der måtte forhandles ikke bare med FIFA, men også med Kubalas tidligere klubber Vasas og Pro Patria. Selvom han ikke kunne optræde for italienerne i officielle kampe, havde han underskrevet en kontrakt for overhovedet at have lidt penge at overleve for. Men mod økonomisk kompensation afsagde begge klubber deres rettigheder. Kubalas eget væsentligste krav til Barça var, at hans tidligere træner Fernand Daucik skulle hentes til klubben, og sådan blev det.

 

Den 29. april 1951 kunne Laszi langt om længe debutere for Barça i pokalturneringen på udebane mod Sevilla. Resultatet blev en 1-2 sejr til catalonierne.

Kubala havde allerede inden denne kamp stor popularitet blandt klubbens fans. Han havde i perioden forud spillet flere træningskampe. Den første fandt sted 12. oktober 1950 mod Osasuna (4-0) på den daværende hjemmebane Les Corts, hvor den ungarske spiller sågar kom på måltavlen. Et par måneder senere spillede de blårøde to træningskampe mod Frankfurt (4-1 og 10-4). I begge disse opgør lykkedes det Laszi at score to mål.

Succesen udeblev heller ikke i de officielle kampe, og i sin første sæson hos Barça vandt catalonierne pokalen.

 

Kubala spillede i Barças blårøde trøje i knap 11 år. I alt blev det til 329 kampe, hvori han scorede mere end 200 mål. Han var stjernen på det mandskab, der i 1951 vandt fem titler: mesterskabet, pokalturneringen, Copa Latina (forløber for Mesterholdenes Europacup) og de uofficielle turneringer Copa Duward og Martini Rossi. Men ungareren havde også andre klassespillere som Biosca, Ramallets, Manchón, Villaverde, Evaristo, Tejada, Segarra, Seguer, Eulogio Martínez og César med sig på banen.

 

Men alt var ikke rosenrødt for Barças angrebsstjerne. I 1952 fik han et alvorligt tilfælde af tuberkulose, og først i februar 1953 var han igen i stand til at spille.

Men den 23. maj 1954 blev han på San Mamés skadet i det højre knæ. Undersøgelserne viste at ledbåndet var revet over og tilmed var menisken også beskadiget.

 

Det var nok ikke kun Kubalas fortjeneste, at Barça i 1950erne øgede sin popularitet betragteligt. Men han var en af de afgørende fakturerer. Bare han var på holdet, strømmede folk til i en sådan grad, at Les Corts, hvis kapacitet var på omkring 45.000, slet ikke var stort nok længere. Klubbens energiske præsident Francesc Miró-Sans så de økonomiske muligheder i at få plads til flere tilskuere. Grundet Kubala tog han derfor initiativ til opførelsen af Camp Nou.

 

Det nye gigantiske stadion var klar til indvielse i 1957. Den efterhånden meget erfarne Kubala var stadig en af holdets nøglefigurer, og var således i de kommende år med til at vinde yderligere to mesterskabet i henholdsvis 1959 og 1960, to Copas de Ferias (forløberen for UEFA Cuppen der på dansk blev kaldt Messebyturneringen) i årene 1958 og 1960 samt en pokaltitel i 1959.

 

Som træner havde han ansvaret for Barças førstehold i to korte perioder (1962 og 1980). Men i denne profession huskes han mest for sin lange periode som spansk landstræner fra 1969 til 1980. Se foto fra denne periode (1974).