Biografi om Kubala
Fredag den 17. maj 2002 var der indkaldt til
pressemøde hos FC Barcelona. Det var et af de mest velbesøgte i de senere år,
da Louis van Gaal for anden gang, skulle præsenteres som klubbens træner. Men
en tydelig rørt Joan Gaspart kunne med skælvende stemme indlede med den
sørgelige nyhed, at klubbens tidligere superstjerne Ladislao Kubala var død efter
tre måneders sygdom og i en alder af 74 år. En spiller som præsidenten
efterfølgende kaldte "den bedste i
Barças historie."
Ladislao Kubala Stecz blev
født den 10. juni 1927 i Budapest, men han er af slovakisk afstamning. Han
voksede op i et fattigt kvarter sammen med faren Paul der arbejdede som murer og moren Anna, der arbejdede på fabrik.
Kubalas far holdt også af
fodbold, og spillede hos Ferencvaros, men han var dog ingen stjerne. Den lille
Laszi havde ganske andre evner, og var sågar også en ganske god bokser, men
droppede denne sportsgren, da det blev nødvendigt at vælge.
Som 11årig startede Kubala
hos den lille Budapestklub Ganz, der på det tidspunkt spillede i den ungarske
3. division. Som 17årig hentede Ferencvaros’ træner Demeny det lysende talent
til sin klub.
Kubala mistede allerede sin
far som 18årig, og rejste herefter sammen med sin mor til Tjekkoslovakiet, hvor
han skrev kontrakt med Slovan Brastislava der havde Fernand Daucik som træner.
Der gik heller ikke lang tid,
før Kubala fik sin debut på det tjekkeslovakiske landshold, og den 17. april
1947 giftede angriberen sig med Anna Viola Daucik, der var søster til hans
træner. Sammen fik de hurtigt sønnen Branko. Men Kubalas nye svoger skiftede
kort tid derefter til den ungarske klub Vasas, og naturligvis fulgte Laszi med.
Kubala interesserede sig ikke
for politik, men brød sig ikke om at leve bag jerntæppet, og flygtede sammen
med fire kammerater ind i Østrig kørende i en lastbil med sovjetiske
nummerplader og iklædt sovjetiske militæruniformer.
Han ankom således til
Innsbruck og rejste derfra med falsk pas til Busto Arsizio omkring
Større klubber som Juventus,
Inter og Torino ville også gerne have det store talent i deres stab, og
sidstnævnte inviterede ham med til Portugal for at spille en træningskamp.
Kubala takkede nej, hvilket var temmelig heldigt, da flyet med Torinos trup på
vej tilbage til Italien, styrtede ned.
Kubala var ikke den eneste
østeuropæiske fodboldspiller, der var flygtet ind i Vesteuropa i den første
fase af den kolde krig. Hans tidligere træner Fernand Daucik havde også valgt
at søge lykken på den anden side af jerntæppet, og dannede i 1950 et hold
bestående af ungarske eksilspillere uden certifikat, der skulle spille
opvisningskampe for at tjene til livets opretholdelse.
Blandt andet kom Dauciks
mandskab til Barcelona, hvor de skulle møde Espanyol. Kampen blev overværet af
Barças daværende præsident Agustí Montal Galobart, der blev så overbevist om
Kubalas kvaliteter, at han umiddelbart efter kampen ytrede ønske om at få
ungareren til sin klub.
Det var ikke let at skaffe
Kubalas spilletilladelse. Den unge stjerne måtte både have et spansk pas, og
der måtte forhandles ikke bare med FIFA, men også med Kubalas tidligere klubber
Vasas og Pro Patria. Selvom han ikke kunne optræde for italienerne i officielle
kampe, havde han underskrevet en kontrakt for overhovedet at have lidt penge at
overleve for. Men mod økonomisk kompensation afsagde begge klubber deres
rettigheder. Kubalas eget væsentligste krav til Barça var, at hans tidligere
træner Fernand Daucik skulle hentes til klubben, og sådan blev det.
Den 29. april 1951 kunne
Laszi langt om længe debutere for Barça i pokalturneringen på udebane mod
Sevilla. Resultatet blev en 1-2 sejr til catalonierne.
Kubala havde allerede inden
denne kamp stor popularitet blandt klubbens fans. Han havde i perioden forud
spillet flere træningskampe. Den første fandt sted 12. oktober 1950 mod Osasuna
(4-0) på den daværende hjemmebane Les Corts, hvor den ungarske spiller sågar
kom på måltavlen. Et par måneder senere spillede de blårøde to træningskampe
mod Frankfurt (4-1 og 10-4). I begge disse opgør lykkedes det Laszi at score to
mål.
Succesen udeblev heller ikke
i de officielle kampe, og i sin første sæson hos Barça vandt catalonierne
pokalen.
Kubala spillede i Barças
blårøde trøje i knap 11 år. I alt blev det til 329 kampe, hvori han scorede
mere end 200 mål. Han var stjernen på det mandskab, der i 1951 vandt fem
titler: mesterskabet, pokalturneringen, Copa Latina (forløber for
Mesterholdenes Europacup) og de uofficielle turneringer Copa Duward og Martini
Rossi. Men ungareren havde også andre klassespillere som Biosca, Ramallets,
Manchón, Villaverde, Evaristo, Tejada, Segarra, Seguer, Eulogio Martínez og
César med sig på banen.
Men alt var ikke rosenrødt
for Barças angrebsstjerne. I 1952 fik han et alvorligt tilfælde af tuberkulose,
og først i februar 1953 var han igen i stand til at spille.
Men den 23. maj 1954 blev han
på San Mamés skadet i det højre knæ. Undersøgelserne viste at ledbåndet var
revet over og tilmed var menisken også beskadiget.
Det var nok ikke kun Kubalas fortjeneste, at Barça i 1950erne øgede sin
popularitet betragteligt. Men han var en af de afgørende fakturerer. Bare han
var på holdet, strømmede folk til i en sådan grad, at Les Corts, hvis kapacitet
var på omkring 45.000, slet ikke var stort nok længere. Klubbens energiske
præsident Francesc Miró-Sans så de økonomiske muligheder i at få plads til
flere tilskuere. Grundet Kubala tog han derfor initiativ til opførelsen af Camp
Nou.
Det nye gigantiske stadion
var klar til indvielse i 1957. Den efterhånden meget erfarne Kubala var stadig
en af holdets nøglefigurer, og var således i de kommende år med til at vinde
yderligere to mesterskabet i henholdsvis 1959 og 1960, to Copas de Ferias
(forløberen for UEFA Cuppen der på dansk blev kaldt Messebyturneringen) i årene
1958 og 1960 samt en pokaltitel i 1959.
Som træner havde han ansvaret
for Barças førstehold i to korte perioder (1962 og 1980). Men i denne
profession huskes han mest for sin lange periode som spansk landstræner fra
1969 til 1980. Se foto fra denne
periode (1974).
