FC Barcelona - et eldorado for karaktermordere
Ekstra Bladet 10
februar 1996,
Af Kurt Thyboe
Ondskab, magt og intriger -
storklubben FC Barcelona er et eldorado for karaktermordere
Det er et liv i en løbsk
rutche-bane: Det ene øjeblik et saligt svaj mod himlen, det næste et svimlende
dyk i dybet.
Helte, bastarder. Blændende, til
grin. Bjæffer aviserne skarpt, sort eller hvidt, ingen blide mellem-toner her.
Succes og fiasko går hånd i hånd. Dans på kanten af et barber-blad,
balance-gang på slap line over 'haj-fyldt farvand'!
Hverdagen i 'El Barça' er
ekstrem. Så over-gearet i det interne, politiske magt-spil, at intriger og
mudderkast og kniven i ærmet og dolken i ryggen næsten får dig til at glemme,
det her handler om fodbold.
Men i dette latinske miljø, hvor
det 'bette spil' er fanatisme, specielt her i Barcelona, hvor 'los blau-granas'
er catalanernes image og stolthed, er legen med bolden meget, meget mer' end
leg.
Selvfølgelig drejer det sig om
penge . milliarder. og showbusiness. Og i det regi støder voldsomme kræfter sammen.
Kantede personligheder, der piskes af drifter som arrogance, forfængelighed og
magt-begær lever ikke diskret. Og når 'kedlen bobler over', bli'r det
primitivt: . jeg har ret, du er idiot, jeg er klog, du er dum! Afstumpet og
vulgært.
Intriger er der på enhver
arbejdsplads - men tænk dig, hvis hver eneste lille-bitte detalje i det ræs, de
fleste af os kender så alt for godt, blev hevet frem af de skumle kulisser og
hamret ud på avisernes forsider . dag efter dag efter dag? Og kommenteret råt?
Tænk dig det snerrende stress!
Sådan leves livet her, med
glødende spansk 'furia', nerve.
ÆREN ER MIN
I to år har jeg 'siddet på første
række' til det mægtige og skræmmende teater. Til træning på arealet bag
Mini-Estadi i hjertet af Barcelona. Til kamp i den betagende arena Camp Nou, og
'med på en lytter' i de heftige interviews under tribunerne, når
reporter-koblet arbejder.
Lad mig ta' dig med på en
strejfer .
Da 'den bulgarske krudt-tønde'
Hristo Stoichkov sidste år reelt blev smidt ud af Barça efter groft at have
sjoflet sine kammerater på holdet,
afleverede Hristo en replik, der
er blevet stående i catalansk 'fodbold-kultur':
- Ingen forstår mig. De siger,
jeg er idiot. De fatter ingenting. Jeg er ikke idiot, jeg er et geni. Og det er
det, de ikke forstår!
Otte år har træner Johan Cruyff
overlevet i 'det catalanske gale-hus'. Og det gør han ikke kun, fordi han
vinder titler. Og ikke kun fordi, han med
sin fodbold-filosofi om angreb,
speed og show gi'r publikum solidt entertainment. Nææh, manden er et geni i
magt-spillet.
Da han nylig følte, der blæste
isnende vinde mod ham, trådte han dristigt frem og sagde rent ud:
- Jeg ved, jeg har fjender her i
mit eget hus. Det havde jeg, før jeg kom til Barça, og jeg ved, de gør alt for
at myrde mig!
KOLD DIKTATOR
- Men hør lige: da jeg kom til
Barcelona, var jeg verden over tre gange så berømt som den her klub! Og hvis
Barça i dag er kendt til kanterne af kloden, så er det min fortjeneste, ene og
alene. Æren er min, guld-medaljen er min! Før mig, intet Barça. Uden mig, intet
Barça. Jeg har gjort den her klub lige så berømt som mig selv!
- Laudrup? Ta' bare Lineker og
Stoichkov med i den vurdering. De tre tilsammen skal arbejde meget, meget
hårdere, hvis de nogen sinde skal drømme om at nå mit niveau!
Om han aldrig er bange for, nogen
rejser fra Barça, fordi de siger, han er terrorist, diktator, grov, kold,
brutal? Som dengang, Michael Laudrup på vej ud af døren, sagde han skred, fordi
han ikke mer' ku' holde Cruyff ud?
- Nææh, dem, der ikke ka' stå for
presset her, skal bare væk. Og prøver du at holde på en mand, mod hans vilje,
så spiller han ad helvede til, og hvorfor så holde på ham?
Da præsident Josep Lluis Nuñez
for et par uger siden buldrede ud til pressen: - Jeg er bange, jeg ser alt i
sort, ingen har respekt for Barça mer', hver eneste søndag frygter jeg, Barça
får tæv . fik han dagen derpå kontant svar på tiltale fra Cruyff:
- Ordet frygt findes ikke i min
ordbog! Jeg er optimist. Jeg ser altid flasken halvt fuld, aldrig halvt tom!
Det gør han nu ikke hver dag.
SPLITTER-GAL
Det er kun måneder siden, han
affyrede den her bombe:
- Jeg er kun i Barcelona, så
længe jeg nyder det. Og hver dag nyder jeg det mindre og mindre. Måske er jeg
væk i morgen. Så ka' I jo begynde at lære at klare Jer selv!
Reporterne reagerer: - Den mand
er splitter-gal. Cruyff bevæger sig på grænsen af et nervøst sammenbrud. Kære
Johan, stol på os, vi mener dig det godt: gør dig selv en tjeneste, skrid!
Da han i lang tid søgte at
arbejde sin søn Jordi ind på 1. holdet, og det kneb med knægtens 'feeling' med
de andre, og publikum hylede så vildt ad Jordi, at drengens mor Danny slet ikke
turde være på stadion mere, og pressen angreb far Johan for at favorisere sin
søn, hvinede den gamle:
- Det er det laveste, jeg nogen
sinde har oplevet. I vil ramme mig ved at svine min dreng til!
TYR MED NOSSER
Da holdet i december sidste år
spillede rædselsfuldt mod Atletico Madrid og tabte 3-1, tvang Cruyff dagen
derpå hele banden til at gense den miserable affære på video, og i halvanden
time skreg træner Johan ekstatisk om alle de grove fejl og elendige manerer:
- Et er, I taber, det ka' jeg
acceptere, men at I taber uden stil, uden format, uden at slås . jeg brækker
mig! Nogle af Jer fortjener slet ikke at være i den her klub! I ved selv, hvem
jeg mener! Hvor fanden er Jeres værdighed blevet af?
Og aviserne bjæffede henover
forsiden: Horror! . Rædsel .
Ugen før havde de brølet: Olé,
Olé, Olé! Da Barça lammede Sevilla 3-1 i UEFA-cup'en. Og Jose-Marí Bakero
spillede så inspireret, at de kaldte ham
holdets sjæl, holdets flammende
hjerte!
Så knurrer hjælpe-træner Charly
Rexach: - Den her klub har brug for en diktator. Barça er en børnehave. Der er
kun een, der kan styre alle de
tosser. Han hedder Cruyff.
- Her i Barça er det slet ikke
nok, du er en fremragende træner, eller du kan sætte det rigtige hold, der
vinder. Det handler meget mere om at dominere miljøet, gi' det indtryk, du er
manden med magten. Og den evne har Johan.
- Barça er en vred tyr, en
ustyrlig bastard, og der skal en fræk torero til at styre den! Jeg kender kun
Johan, der har de 'cojones' . 'nosser'!
BABY-TEAM
Cruyff starter sæsonen med at gi'
en stak af de unge talenter debut. Og de er flyvende, og Barça spiller, som er
de teenager-engle på græs. Og reporterne skriver henført: Natten er ung. Jordi
er et mirakel. De
Og de sammenligner med Laudrups
gyldne dage: Michael gav os 'dream-team', nu har Cruyff serveret os
'baby-team'. Og 'Barça-Bebes' er alles darling!
Til babyerne taber.
Og taber.
Og Cruyff midt i en kamp 'danser
flamengo' på sidelinien og farer i krebsen på dommer Diaz Vega og kalder ham
'hijo de puta' og andre slemme og endnu værre ting.
Og han er forvist fra banen og
bænken i fem kampe.
Og reporterne elsker gyset: nu
repeteres alle de dramatiske nætter, Cruyff har været i konflikt med dommerne.
Og er vist ud. Og de er mange.
Og Barça taber.
Og aviserne skriver: Cruyff er
deprimeret. Barcelona har tabt sin identitet.
Moralen er blæst væk. Det
charmerende, elegante spil er forbi. Barça kan kun slås primitivt. Babyerne har
mistet inspiration . Og de skruer bissen på: Barça er syg, patienten har høj feber.
Barça er impotent, og doktor Johan har ikke recepten på helbredelse.
Og forsiden glammer: Fin de
Siclo? Er en æra slut? .
HJERNEDØDE
Men . så er der offentlig
afstemning i aviserne: 66 procent går ind for Cruyff. Nuñez forstår det vink fra
klubbens aficionados og tilbyder sin træner 'våbenhvile': - Vi må stå sammen!
Cruyff er storsindet: - Jeg ta'r
mod præsidentens undskyldning.
Og han er snedig: - Jeg be'r alle
Je'r, der elsker os: gi' os støtte, når vi spiller, og vi flyver igen. Uden Jer
er vi intet!
Og Barcelona's socios på lægterne
hviner i pøbel-fryd, da Barça tæver Zaragoza, og Ivan de
Og Barcelona's vice-præsident,
Nicolau Casaus, er hidsig: - Det er det værste Barça-hold, jeg har set i 18 år.
Og Cruyff glammer: - Ridiculoso!
Mit hold spiller som hjernedøde. Hvorfor jeg så ikke skiftede ud? Jeg synes, de
sku' ha' lov til at dumme sig hele kampen, så hele verden ku' se, hvor elendige
de er!
Og aviserne har igen 'festlige
dage': Hvem er den mest åndssvage her . er det ikke den træner, der lader sit
hold sejle sin egen sø? Denne Cruyff, der i sin egen ophøjede, utålelige
egocentri gi'r alle andre skylden og kun hytter sit eget skind!
Og reporterne hvæsser pennen og
dypper den i gift:
Har Cruyff mistet sit 'touch'?
Har spillerne mistet tilliden til deres træner? Eller er de bare usle kujoner,
der ryster af rædsel, når Johan snerrer? Vil de finde sig i den ydmygelse?
Barcelona mod Real Madrid er ikke
alene et ondt opgør med 120.000 skrigere på lægterne. Heller ikke bare
Catalonien mod resten af Spanien. Det er også Cruyff's skæbnekamp - 90
minutters tortur, inden Nuñez, pressen og fans'ene fælder dommen over den den
egenrådige diktator.
Rise and Fall of Cruyffs Dream Team