Søn af et geni (Portræt af Jordi Cruyff)
Jeg
erindrer, da jeg for godt et år siden sad med Johan Cruyff i de elegante
læder-møbler i baren under katakomberne på Estadio Camp Nou i hjertet af
Barcelona. Og jeg spurgte ham: - Har du en drøm om en dag at se din søn Jordi
på Barca's 1.hold? Cruyff: - Ja, jeg har drømmen, håbet. Men jeg må
være
realist. Teknisk har han kvaliteterne, det ved jeg helt sikkert.
Mentalt?
Ka' han stå for det enorme pres? Jeg aner det ikke, det gør ingen, det kan kun
han selv bevise! - Bli'r det ikke svært at håndtere.træner og far? Cruyff: -
Egentlig ikke. Jeg handler jo ud fra de samme motiver. Som far ville jeg aldrig
ku' gøre noget, der ku' såre eller ydmyge min søn. Som
træner
ku' jeg aldrig gøre noget, der ville såre eller ydmyge en spiller.
Og
jeg sætter først Jordi på holdet, den dag jeg er 100 procent overbevist om, han
får kolossal succes. Ellers gør jeg ham ubodelig skade.!
I
dag er Jordi Cruyff fast mand hos Barca.
I
den værste krise-sæson, catalanerne har set den sidste halve snes år.
'Holdet
spiller som en flok forvirrede bonde-knolde', skriver reporterne.
Når
de er venlige! Titlen er for længst en glemt drøm. Hverdagen eet langt, gement
mareridt.
Nederlag
er blevet en rædsom 'vane'. Sejrs-tørsten, der ikke bliver stillet tilfreds, gør
alle til omvandrende nerve-bomber.
Og
far Cruyff får rå hug. På stadion bjæffer grove ord på mægtige plakater: Johan,
pak dit grej og forsvind! Og unge Jordi's liv, kylet direkte ind i orkanens
øje, midt i alt det hektiske spektakel, er tumme lumsk forvirring.
Det
psykiske pres er enormt.
Men
den værste belastning er efter-navnet.
Jordi:
- Fordi jeg er den, jeg er, bli'r alt, jeg gør, sat under lup og forstørret op
til det helt groteske. Det er et 'kors', jeg aldrig slipper af med.
-
Men jeg er stolt af navnet. Jeg beundrer, og jeg elsker Cruyff.
Beundrer
ham som træner, elsker ham som far. Men jeg bli'r aldrig en kopi af min far.
Han
havde sin stil som spiller, jeg har min. Vi er ikke samme type. Jeg har set masser
af video-bånd med min far. Og jeg er vild med de detaljer, han ku'.
-
Han var den bedste, simpelthen. Jeg stræber, men så langt? Det er jo næsten
umuligt at nå. Men det gør mig heller ikke så meget. Og det gør da ikke mit liv
til en fiasko, hvis jeg ikke bli'r verdensberømt som min far.
For
een gang til: jeg er ikke en kopi, jeg går mine egne veje. Jeg er ikke født for
at gentage min fars liv. Jeg følger mit eget hjerte, mine egne drømme.
-
Far er min største inspiration, jeg ku' ikke lære spillets finesser af en
større 'maestro'. Han kender mig bedre end nogen anden, mine fejl, mine
talenter. Og han er den første til at fortælle mig, når jeg gør noget forkert.
Og han er meget mere hård ved mig, end han er ved alle de andre på
holdet.
-
Det accepterer jeg. Jeg ved, han gør det for at hærde mig, styrke min psyke. Og
jeg be'r ikke om fordele, fordi jeg er trænerens søn. For mig er det helt okay,
at jeg skal arbejde langt hårdere end andre, for at være med.og måske få ros!
GEMYTTERNE I KOG
Fodboldens
aficionados tog Jordi til hjertet, da han debuterede på Nou Camp i september
sidste år, scorede et gispende smukt mål, da han kaster sig frem i en vrimmel
af venner og fjender og bang-tju-header bolden ind.
Og
sejt brød gennem feltet, så de måtte lave straffe for at bremse ham.
Og
far sagde: - Jordi havde glimt af klasse.
Og
sønnen sagde: - Jeg kan føle, publikum elsker mig.
Så
væltede læsset.
Den
flotte Barca-skude led skib-brud. Fik lussinger, blev ydmyget.
Og
en vredes-storm for hen over Barcelona og satte gemytterne i kog.
De
piftede som gale ad Jordi, hver gang, han løb på græsset på Nou Camp.
Og
aviserne skrev, at faderen demonstrerede sin magt ved at lade sønnen spille. Og
af icionados rasede: 70 procent er klærer i et offentligt rundspørge, at Johan
favoriserer sin søn på bekostning af andre, meget større talenter i klubben.
Og
det grimme ord 'nepotisme' svirrer brutalt.
En
hysterisk Hristo Stoichkov fyrer en dag fra hoften, at den eneste grund til,
Johan ta'r medlemmer af sin egen familie på holdet, er for at hente flere penge
hjem til Cruyff-klanen! Og reporterne skriver, at Jordi's kontrakt er vildt
meget højere, end hvad de fleste andre får i Barca.
Og
så dukker en artikel fra Bild-Zeitung op i den spanske sports-presse:
'Haus-Krach bei Cruyffs, sohn kritisiert papa'. Og de citerer Jordi: - Min far
sætter kun mumier på holdet! Hele spille-systemet er forældet, alt for
gammeldags. De unge i klubben har meget mere hjerte og vilje. Og med mig og
mine
kammerater på holdet ville vi ikke tabe så pinligt, som når penge-sækkene
Romario, Stoichkov, Bakero er med.
Det
er selvfølgelig løgne-historier altsammen.
Fostret
af 'kreative' reporter-hjerner.
Men
det er detaljer, der fortæller, hvorfor Jordi i en alder af kun 21 år er langt
mere moden end sine jævn-aldrende. Og allerede har lært, at ting, du siger,
ofte kommer råt og fordrejet tilbage i dit eget ansigt.
Så
ung han er, ved Jordi, at i denne branche er det klogt, du ikke siger
for
meget.
Det
har han nu ikke så svært ved.
Hele
hans natur er fåmælt, indadvendt, sky. Han er typen, der iagttager, tænker. Og
tænker længe.
Det
er ikke fordi, du ligefrem skal hive ordene ud af munden på ham, når du
interviewer Jordi, men jeg har set det mere end een gang, når pressens 'ulve'
bider, at er du ikke ordentligt forberedt til den unge mand, da har han
allerede lært den der intelligent-arrogante Cruyff-jargon: han kører dig helt
ad sporet med tør sarkasme, twistet ironi og enstavelses-brokker! Ellers er
hans væsen den stille, flegmatiske charisma.
Du
fornemmer, der flammer en ild. Men det er langt nede under det kølige
isbjerg-intellekt, der styrer hans hjerne.
Og
det er ikke sønnen, der hiver splitten ud af hånd-granaten dette forår, da han
bli'r kaste-bold i den hidsige mudderkastning i Barca's korridorer.og i pressen.
Men
far Cruyff raser: - Det er et af de mest beskidte trick, jeg kender, i den grad
at bruge min egen søn i en hade-kampagne mod mig. Jeg gider snart ikke mere
være i Barcelona. Jeg kan ikke forsvare, hvis det ødelægger min søns liv. Når
jeg hygger mig mere med at stå på ski eller spille golf, end
træne
mit hold, er der noget helt galt.
Og
han borer endnu dybere i emnet far-søn. Og de unge: - Det er skingrende
uretfærdigt, som de pifter ad min Jordi. I alle andre klubber i verden gør man
alt for at hjælpe og støtte de unge talenter.
Men
sådan er mentaliteten ikke her i Catalunya. I andre klubber er veteraner flinke
til at hjælpe den unge. Ikke her. Han er en ny rival.
Det
er lige før, man skal snige ham ind på holdet på en plads, hvor han ikke
generer nogen! Og så er der publikum, der utålmodigt spørger: Når han er så
god, at han kan være med, hvorfor er han så ikke manden, der afgør kampen. hver
søndag! Det pres er ikke ukendt for Jordi.
I
alle sine år som junior lærte han hurtigt, navnet Cruyff var tungt at slæbe med
sig. Han blev hånet fra side-linien af tovlige forældre.
Dommerne
smed ham ud for ingenting: 'Hvem tror du, du er, knægt? Vi skal nok lære dig,
hvem der bestemmer!' Det var så råt, at hans mor, Danny, bad far Johan sende
sønnen hjem til Holland, så han ku' spille i fred.
Far
sagde nej. 'Han kan lige så godt tidligt i sit liv lære at leve med det navn på
sine skuldre'. Var den kontante besked.
Johan
var en streng far i de år. Selvom han var sindssyg stolt af drengen, sagde han
det aldrig. Disciplin frem for alt. Da Jordi i en ynglinge-kamp jonglerede
bolden som i en drøm og scorede mål på stribe, knurrede far Cruyff: - Du var
ikke meget værd i forsvaret! Men alt det har gjort Jordi
mentalt
stærk.
Nu
søger hans øjne ikke mere far's accept af det, han laver på græsset.
Han
er en selvstændig professionel. Der med en åben, ærlig overbevisning ser sin
fremtid helt klart: - Det kan da godt være, min far rejser fra Barcelona, men
derfor behøver jeg vel ikke rejse med, hvis jeg har det godt her!
Og
så professionel, han allerede bider skeer med sin far i krasse, økonomiske
forhandlinger: 'Mister, jeg er mere værd, end det, du betaler mig'! Og så
professionel, at netop dette forår, da så meget i Barca skvatter sammen og
spille-krisen kradser dybt. Da er det Jordi, der mer' og mer'
tegner
holdets positive profil. Gang på gang lyner han i overskrifterne: Jordi redder
Cruyff. Jordi Magico.
Og
den 24. april dette forår er hans definitive gennembrud. I kamp mod Valladolid
scorer han to blændende mål, spiller med stænk af det berømte Cruyff-geni.
Og
det på selveste Sant-Jordi-dagen. Den dag, Catalunya fejrer sin friheds-helt og
sin skyts-helgen, Jordi. Og de skriver: Jordi besa el Santo.løst oversat: Jordi
kysser guderne.
Og
i et interview i det særdeles respekterede El Pais siger Johan rørende
og
charmerende åben om sin søn:
Jordi
er et meget bedre menneske end mig. Jeg er besat af viljen til sejr, Jordi har en
helt anden indgang til alt det. Han accepterer lidelsen, smerten, han er meget
mere harmonisk end jeg.
-
Hvor jeg er aggressiv og uforsonlig, er han blid, tolerant. Jeg havde ingen
far, der hjalp mig, han tåler, at jeg er der, og han gør det med sin egen
stædige stil.
-
Jeg er stolt af Jordi, enorm stolt. Jeg håber kun, jeg har lært ham noget, så
han undgår alle de fejl, jeg røg ind i.
-
Selvfølgelig er navnet et kors for ham. Men en Cruyff er aldrig anonym.
Det
gør ham stærk at leve med det pres. Det var værre, da han var junior.
De
ting, de råbte efter ham. Det gør ondt endnu at tænke på det.
Men
Jordi har gennem årene vist mig, han kan ta' det irriterende mentale pres
konstant at blive sammenlignet med sin far.uden at miste sin egen identitet,
uden at ændre sin personlighed.
Og
til dem, der siger, han som far gi'r sin søn ekstreme fordele, siger Johan: -
De mennesker forstår ingenting. Hele verden ser ham jo spille og kan se, hvis
han ikke duer. Hvordan kan nogen tro, en far tør ta' den risiko, hans søn er en
fiasko, fordi den far har for mange ambitioner, for
mange
drømme? Tværtimod.jeg har beskyttet ham, jo, det har jeg, for jeg kender denne
kyniske fodbold-verden. Havde jeg ikke 'stået i i vejen' for Jordi, havde han
formentlig debuteret på det bedste hold forlængst. Så stort er hans talent! Da
de spørger Jordi.' hvad er det bedste råd, din far
nogensinde har givet dig'. Svarer drengen med sit
blide smil: - Ligemeget, hvor meget modgang, dit liv gi'r dig, så glem aldrig
drømmen. Glem aldrig, du har et talent, der gør dig anderledes, evner, der gør
dig til noget specielt.
Da Johan Cruyff blev fyret hos Barça valgte Jordi
også at forlade klubben. Hos Manchester United blev han i flere år kun brugt lidet,
men i 2000 skiftede han til spanskee Alavés.
Fødselsdato: 9. februar 1974,
Amsterdam ( Holland)
Højde og vægt:
Sæsoner på Barças førstehold:
1994-1996.
Titler: Spansk Super Cup