Hristo Stoichkov

Hristo:
Barça og Catalonien har givet mig alt (Interview med Hristo fra 28. maj 2004)
Hristo:
Barça er på rette vej (29. maj 2004)
Hristo:
Selvfølgelig kan Eto’o, Ronaldinho, Messi og Henry spille sammen (12. oktober
2007)
Hristo:
Real Madrid er et taberhold (19. februar 2008)
Hristo Stoichkov annoncerede 15. december 2003 på et pressemøde i
Barcelona at han agter at stoppe med at spille professionel fodbold. På
pressemødet var prominente folk som Joan Laporta, Johan Cruyff og Hristos
spilleragent gennem mange år Josep Maria Minguella til stede.
“Jeg ville bekendtgøre det her. I den by der har givet
mig alt, og hvor jeg voksede som person og som fodboldspiller”, udtalte Hristo
og gav en særlig tak til Cruyff, som han omtalte som “ham der lærte mig at
spille fodbold” og Minguella som den bulgarske tyr kaldte sin “bedste ven”.
Herfra skal der også lyde en særlig tak men til Hristo for de mange fantastiske
øjeblikket han har givet os culés.
Endelig oplyste Hristo at han har haft samtaler med
Joan Laporta og Txiki Begiristain om en mulig fremtid hos Barça. Dog vil
Stoichkov ikke sætte dato på, blandet andet fordi han netop nu skal tilbage til
USA, hvor han stadig har forpligtelser overfor sin klub DC United.
Kort derefter tog han dog til Barcelona for at begynde
som hjælpetræner.
Hristo afskedskamp (29. maj 2004)
Rivaldo, Sergi, Amor, Txiki, Hagi, Lombardo, Balakov,
Letchkov, Penev, Julio Salinas, Eusebio, Ivanov, Soler, Benarrivo, Mancini og mange
andre var i aftes på Camp Nou for at hylde Hristo Stoichkov. Og for at skaffe
penge til at hjælpe en masse børn.
Kampen endte med en 2-1 sejr til Dream Team. Begge mål scoret af hovedpersonen selv. ”Ham der er i stand til at gøre come back”, lød det fra Hristos kone Mariana. ”Det virker som om han ikke vil holde op”. 21. minutter inde i anden halvleg blev bulgareren skiftet ud med Pizzi. Og hvilket jublebrøl der ikke lød. Herefter reducerede Suker til slutfasit 2-1. Når verdensholdet ikke kunne score yderligere, var det hovedsageligt fordi gode gamle Busquets viste høj klasse.
For Hristo Stoichkov selv var aftenen noget af det mest
følelsesladede han har prøvet. Efter kampen tog han ordet og sagde først på
catalansk, og derefter på spansk og bulgarsk: ”Man har vist at Barça er mere
end en klub, for culé folket er altid tilstede, og de er kommet for at hjælpe
børnene. Siden jeg kom hertil for 14 år siden, har man vist mig stor
kærlighed”. Omkring selve arrangementet sagde Hristo at ”det var noget ganske
særligt. Det er det største der kan ske”.

