Historien om Barças stjerner i kampen om Guldbolden

Af John B. Jensen (18. november 2005)

Uddelingen af Guldbolden var i 1956 en direkte og logisk konsekvens af oprettelsen af Europa Cuppen. Når de bedste klubber på kontinentet mødtes i direkte konfrontationer, var det naturligt at man årligt kårede den største af profilerne, mente magasinet France Football og tog dette initiativ.

Trods Real Madrids succes i disse år, gik den første Guldbold til en englænder, Stanley Matthews, som stadig betragtes som alle tiders bedste britiske fodboldspiller. Allerede som 14årig spillede han hos Stoke City og som 48årig blev han valgt som årets bedste engelske fodboldspiller. Den første afstemning om prisen som Europas bedste fodboldspiller vandt denne søn af en walisisk bokser foran Real Madrid stjernerne Di Stéfano og Kopa, som vandt de efterfølgende tre afstemninger.

LUIS SUÁREZ

I 1960 vandt Barça for første gang prisen ved Luis Suárez. Han er endnu den dag i dag, hvor hæderen uddeles for 50. gang, den eneste spanier som har vundet ved afstemningen. Han opnåede trofæet i sin næstsidste sæson hos Barça, før han skiftede til Inter på en givtig millionkontrakt. Med Suárez som holdets hjerne, vandt Barça dengang Messebyturneringen, hvor man i øvrigt i første runde slog et udvalgt hold fra København ud. Suárez mente dog, at den mest betydningsfulde kamp med henblik på at vinde Guldbolden, var opgøret mod Wolverhampton. "Vi vandt 4-0, og så dette at vi spillede med ti i mange minutter. Men vi var dem overlegne. Det var en storslået kamp”, udtaler Suárez til France Football.

JOHAN CRUYFF

Johan Cruyff er en af de tre fodboldspillere (sammen med Michel Platini og Marco van Basten) som tre gange har vundet Guldbolden. Cruyff opnåede den en gang med Ajax, en gang med Barça og i 1973, en sæson hvor han startede hos Amsterdam klubben og skiftede til den catalanske fodboldstolthed.

Cruyff er også den eneste spiller der mens han har repræsenteret Barça har vundet trofæet to gange. Da han vandt den i 1974, var årsagen hovedsageligt hans epokegørende spil for Holland ved VM slutrunden samme år. Mange taler stadig om et angreb i starten af VM finalen mod Vesttyskland, hvor Holland fik bolden ind bag Sepp Maier, uden at en eneste tysker havde rørt den. Men man må ikke glemme de blårødes europæiske succes samme år, hvor man nåede semifinalerne i Europa Cuppen for mesterhold.

HRISTO STOICHKOV

Bulgarske Hristo Stoichkov blev i 1994 den tredje spiller fra Barça til at vinde guldbolden. Han blev den sidste til at vinde trofæet efter de oprindelige regler, hvor kun europæiske spillere kunne deltage i afstemningen. I erkendelse af at europæisk fodbold blev mere og mere globaliseret, gav man afrikanere, sydamerikanere og andre ikke europæiske spillere med europæisk arbejdsgiver mulighed for at få prisen. Kun derfor fik store stjerner som Maradona og Romário aldrig denne hæder.

Stoichkov har aldrig forstået, hvorfor Van Basten fik prisen i 1992. Det største år for Barça, der vandt mesterskabet og Champions League denne sæson. Men to år senere fik han den, efter at de blårøde havde hjemtaget sit fjerde mesterskab, spillet sig frem til Champions League finalen, som vi ikke skal tale mere om, og nået semifinalerne med sit landshold ved VM i USA og blev slutrundens topscorer.

RIVALDO

I 1999 var der ingen diskussion om at Rivaldo skulle vinde prisen. Få dage før modtagelsen, udtale brasilianeren om selve trofæet: ”Det bliver ikke i Barcelona. Dets plads er i mit hjem i Recife...".

Rivaldo fik sin anerkendelse i et år uden VM slutrunde, og således grundet sine bedrifter for Barça, hvilket var en af de afgørende faktorer i forbindelse med mesterskabet klubben vandt denne sæson, trods brasilianerens konfrontationer med træner Van Gaal.