Historien om Trofeu Joan Gamper

Af John B. Jensen (18. august 2003)

Skrevet som optakt til Gamper-turneringen 2003, hvor den omtalte tilskuerrekord i øvrigt blev forbedret til 90.000. Året efter, hvor Barça slog Milan med 1-0, kom den helt op på 98.000.

I år er det 38. gang der spilles om Trofeu Joan Gamper. Ideen til turneringen fik den netop afdøde tidligere Barcelona-præsident Enric Llaudet og hans bestyrelse, og første gang der blev spillet om trofæet var i sommeren 1966. Der var flere grunde til at turneringen blev skabt: ”Hvis vi kan organisere en begivenhed der tjener til at præsentere holdet, se god fodbold og tjene penge, hvorfor skal vi så ikke gøre det?” udtalte Llaudet.

At vælge navnet Gamper var ikke noget tilfælde. Det var oplagt at bruge navnet på den schweiziskfødte Hans Gamper, der senere skiftede fornavn til det catalanske Joan, som 67 år forinden (29. november 1899) havde taget initiativ til at stifte F. C. Barcelona og også sad i flere korte perioder som præsident for klubben. Gamper var manden der i starten af det 20. århundrede altid blev sendt bud efter, når klubben var kørt ud på afgrundens rand, og der skulle gøres et stort arbejde for at få styr på tingene. Efter hans død i 1930 blev det besluttet, at ingen nogensinde mere skulle kunne få medlemsnummer 1, og endvidere bad man byrådet om at Gamper fik opkaldt en gade efter sig. Men fra 1966 fik Joan Gamper således også sin egen mindeturnering.

Barças grundlægger Joan Gamper.

Første udgave af turneringen er den til dato eneste hvor en kamp først blev afviklet i september. De deltagende mandskaber var ud over Barça, den belgiske mesterklub Anderlecht, franske Nantes og tyske 1.FC Köln. Barça slog i første kamp Anderlecht med 2-1. Første mål i den nye turnering blev scoret af Josep Maria Fusté 9 minutter inde i kampen. Ifølge pressens referater blev der vist god underholdning, selvom de blårøde spillere var nervøse. Belgiernes træner Andras Berés udtalte at ”hvis jeg havde været på tribunerne, havde jeg garanteret haft det sjovt”. Dagen efter spillede Köln og Nantes. Den ordinære kamp sluttede 2-2, men tyskerne scorede et enkelt mål i den forlængede spilletid. I kampen om tredjepladsen slog Anderlecht Nantes med 7-0. Særligt anden halvleg var underholdende. Intet mindre end fem mål scorede belgierne efter pausen. Fire af de syv kasser blev sendt ind af Paul van Himst. Det hører også med til historien af Nantes dagen forinden havde spillet 120 minutter mod Köln.

Finalen var noget af en oplevelse. Barça svigtede ikke sit hjemmepublikum og slog Köln med 3-1. Den daværende anfører José Antonio Zaldúa kunne som den første løfte trofæet der bar klubbens stifters navn.

Men medaljen havde også en bagside. Tyskerne spillede hårdt, og Barças absolutte stjerne Rife pådrog sig en alvorlig skade.

Der ud over var der også et andet problem. ”Sportsligt har turneringen været en succes, fordi man har set gode kampe af høj kvalitet”, sagde præsident Enric Llaudet. ”Jeg er skuffet over den ringe opbakning fra publikum. Jeg beklager at vores tilhængere ikke har bakket det op. Jeg synes vi har præsenteret en interessant turnering og nogle meget overkommelige priser”. Llaudet mente at det ville højne interessen blandt publikum hvis man præsenterede nogle spanske hold, og året efter inviterede man Atlético Madrid.

Størst interesse var der om Trofeu Joan Gamper i 1995. Finalen mellem Barça og argentinske San Lorenzo de Almagro samlede 80.000 tilskuere. De fik en stor oplevelse, da de blårøde vandt med 5-1. Når der kom så mange, var det fordi klubben i midten af 1990erne netop havde haft sin mest glorværdige periode nogensinde. Og desuden var CSKA Sofia blevet besejret med 4-0 i semifinalen, så der var forventninger om et blårødt målorgie i finalen. Da brasilianske Santos kom på besøg i 1998, kom der kun 15.000 tilskuere.

Nu om stunder afvikles turneringen oftest blot med to hold og over en enkelt kamp. Årsagen er sandsynligvis at Barça i dag tjener gode penge ved at spille forberedelseskampe i udlandet. Men selv her i starten af det 21. århundrede har FC Barcelona ikke glemt sine rødder, og en aften om året hyldes manden alle culés bør sætte stor pris på. For hvordan havde verden dog ikke set ud i dag, hvis ikke han dengang havde taget et fremragende initiativ.

Visca Gamper. Visca Barça.

Juve vandt Trofeo Joan Gamper på straffespark (25. august 2005)

Det 40. opgør om Trofeo Joan Gamper mellem Barça og Juventus blev en særdeles seværdig forestilling med spænding og mål. Første scoring kom i 11. minut, efter at Oleguer havde begået straffespark mod Vieira. Dette tog Del Piero sig af med succes, selvom Valdés rørte bolden.

Udligningen kom i 67. minut, da Messi ved et kontraangreb fandt Iniesta, som sendte bolden under målmand Abbiati. Rijkaard valgte omgående derefter at takke målscoreren ved at tage ham ud. Blot tre minutter efter kom Barça foran 2-1, da Van Bronckhorst med venstrebenet sendte bolden i over stregen. I 79. minut udlignede Juve til 2-2. Edmílson begik et tvivlsomt straffespark mod Mutu som Trezeguet udnyttede. Men Juventus vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence, og kunne således tage Gamper trofæet med sig hjem.

Messi var stjernen mod Juve (25. august 2005)

Lionel Andrés Messi har denne sommer evnet at stjæle overskrifter til overmål. Først fordi han var bedste spiller ved u20 VM, så på grund af den nye kontrakt gældende til 2010 med en klausul på 150 millioner euro, selvom han tidligere havde kontrakt til 2012 med samme klausul. Så skulle det juridiske jo være i orden. Så bliver han smidt ud efter 30 sekunder i sin debut på det argentinske A landshold, hvorefter stortalentet trods sin nye kontrakt alligevel ikke er spilleberettet i officielle kampe grundet manglende EU pas. I dagens aviser er det heldigvis igen for det godes skyld Leo Messi stjæler overskrifter. ”Store store Messi”, skriver Sport, mens konkurrenten Mundo Deportivo har valgt at skrive: ”Messi indgraverer sit navn med ild”. Camp Nou hengav sig i aftes definitivt til argentineren. En spiller som fra dag til dag og kamp til kamp viser at han til overmål har klassen til at spille som fast mand hos Barça. Den unge offensivspiller var i går inspirationen på det blårøde hold, som kæmpede til sidste blodsdråbe for at overvinde Capellos Juventus.

Messi vidste siden sidste fredag at Rijkaard ville bruge ham fra start mod Juventus. Det var præmien for ikke at blive udtaget mod Betis. Spilleren accepterede uden at sige et muk og ventede på Gamper kampen for at spille den grimme smag i munden som hans uretfærdige udvisning i debuten på A landsholdet med Argentina havde medført.

I spillertunnelen fik Messi et kys af Deco, før de kom ud på banen. Et utvetydig tegn på at Barças stjerner tror på denne knægt. For de ved, at indenfor kort tid vil også han være en ufravigelig verdensstjerne.

I kampen var Messis tilstedeværelse slående. Han optrådte med en veterans frækhed. Efter Rijkaards indikationer spillede han på de tre angrebspladser. På dem alle skabte han fare. I første halvleg var det hans oplæg fra venstresiden der gav Torino klubben størst problemer. Han kæmpede for hver bold som var det den sidste i hans liv. Zebina fik et gult kort for at afspærre ham vejen. Det samme gjaldt Giannicheda, der væltede Messi omkuld for at forhindre et svimlende slalomløb mod mål. Sågar en veteran som Vieira fik også et kort for at standse ham på ureglementeret vis.

I anden halvleg viste Messi sit bedste fodbold med et hav af sprint til siden, temposkift, afleveringer og giftige skud. Han stod for den fantastiske diagonalaflevering som spillede Iniesta fri, hvilket førte til udligning til 1-1. Med udgangspunkt i højresiden var hele hans anden halvleg til topkarakter, og han manglede blot målet for at fuldende præstationen. Rijkaard viste ham den ære, at udskifte ham umiddelbart før tid, så Camp Nou der allerede havde råbt hans navn i kor, kunne give Messi aftenens største bifald. Både Cruyff og Capello klappede med.

“Jeg er meget glad for hvordan tingene er gået for mig”, udtalte Messi efter kampen. ”Men hele holdet har spillet rigtig godt. Det var en flot indsats, og det man må beklage er resultatet, for jeg synes vi var bedre”.

”Han har et stort talent. Han er en stor spiller med bolden for fødderne, og han har en stor fremtid”, lød det fra holdkammerat Van Bronckhorst. ”Vi manglede at omsætte chancerne vi havde, men holdet spillede rigtig godt. Jeg tror vi er klar til at begynde ligaen, selvom vi skal forbedre os”, sagde hollænderen om kampen. Belletti havde også store ord om sin unge holdkammerat: ””Han er anderledes og kreativ. Han styrer bolden rigtig flot”.

Resultaterne af finalerne i Trofeu Joan Gamper: 
 
1966 FC Barcelona 3-1 1.FC Köln
1967 FC Barcelona 2-1  Atlético Madrid 
1968 FC Barcelona 5-4 CR Flamengo (Río de Janeiro)
1969 FC Barcelona 2-1 Real Zaragoza
1970 Újpesti Dózsa 3-1 Dynamo Moskva
1971 FC Barcelona 1-0 Chacarita Juniors 
1972 Borussia M’gladbach 3-2 CSKA Sofia
1973 FC Barcelona 2-2 Borussia M’gladbach
1974 FC Barcelona 4-1 Glasgow Rangers
1975 FC Barcelona 2-1 Feyenoord (Rotterdam)
1976 FC Barcelona 2-0 Eintracht Frankfurt
1977 FC Barcelona 4-1 Schalke 04 
1978 l.FC Köln 5-0 Rapid Wien
1979 FC Barcelona 3-2 1.FC Köln
1980 FC Barcelona 2-1 Vasco de Gama (Río de Janeiro)
1981 1.FC Köln 4-0 FC Barcelona
1982 Internacional P.Alegre 3-1 Manchester City
1983 FC Barcelona 2-1 Borussia Dortmund
1984 FC Barcelona 3-1 FC Bayern München
1985 FC Barcelona 3-1 Hamburger SV
1986 FC Barcelona 1-0 PSV (Eindhoven)
1987 FC Porto 2-0 FC Bayern München
1988 FC Barcelona 3-1 Steaua Bucuresti
1989 KV Mechelen 2-1 FC Sochaux
1990 FC Barcelona 3-1 Anderlecht (Bruxelles)
1991 FC Barcelona 3-0 Olympique Marseille
1992 FC Barcelona 2-0 Feyenoord (Rotterdam)
1993 CD Tenerife 3-1 FC Barcelona
1994 Valencia CF 4-1 FC Barcelona
1995 FC Barcelona 5-1 San Lorenzo de Almagro (Buenos Aires)
1996 FC Barcelona 2-1 Inter (Milano) 
1997 FC Barcelona 2-2 Sampdoria (Genoa)
1998 FC Barcelona 2-2 Santos FC
1999 FC Barcelona 3-1 Sporting Lissabon
2000 FC Barcelona 2-1 PSV (Eindhoven)
2001 FC Barcelona 3-2 Parma
2002 FC Barcelona 1-0 Røde Stjerne
2003 FC Barcelona 6-4 Boca Junior 
1-1 efter ordinær kamp og forlænget spilletid) Straffesparkskonkurrencen blev vundet med 5-3 af
Barça
2004 FC Barcelona  2-1 AC Milan
2005 FC Barcelona 2-2 Juventus (Juve vandt på straffesparkskonkurrence)
2006 FC Barcelona 4-0 Bayern München
2007 FC Barcelona 5-0 Inter
2008 FC Barcelona 2-1 Boca Juniors
2009 FC Barcelona 0-1 Manchester City

2010 FC Barcelona 1-1 AC Milan (Barça vandt den efterfølgende straffesparkskonkurrence med 3-1)

Kilde: RSSF