Bojan Krkic

 

Artikler:

Bojan: Bare ved at træne med Barças førstehold lærer man meget mere end ved at spille en hel sæson hos et andet hold (4. juli 2007)

Bojan: Når de bliver trætte, så kommer jeg ind (22. august)

Bojan: Berømmelsen bragte mig i starten lidt ud af fatning (1. november 2008)

Bojan: Det første år lærte jeg, at førsteholdet ikke er La Cantera (28. maj 2010)

Bojan: Når betydningsfulde klubber melder sig, viser det at folk sætter pris på mig som spiller. Men jeg spiller for den bedste klub i verden (24. marts 2011)

 

Navn: Bojan Krkić Pérez

Fødselsdato: 28. august 1990

Fødselssted: Linyola (Catalonien)

Nationalitet: Spansk – serbisk. Spilleberettiget for det spanske landshold 

Plads: angriber

Højde: 170 cm.

Debutår: 2007

 

Et på gensyn til Bojan (22. juli 2011)

 

Som ventet skiftede Bojan Krkic i dag til Roma. De blårøde sælger ham for 12 millioner euro nu og er forpligtet til at tilbagekøbe spilleren om to sæsoner (2012-13) for 13 millioner euro. Hvad end Bojan får succes i Rom eller ej, skal Barça betale en million mere for ham, end man nu får ind. De blårøde sparer derimod spillerens løn de kommende to år, hvilket ville beløbe sig til seks millioner euro.

 

Roma kan undgå et tilbagekøb. I så fald bliver prisen for Bojan 40 millioner euro. Italienerne betaler ikke nu. Ifølge Sport sker det først om to år. Således bliver handlen reelt sådan, at Barça efter sæsonen 2012-13 betaler en million euro, når Bojan kommer tilbage, hvis da ikke Roma til den tid vælger at betale disse 40 millioner euro.

 

”Det er længe siden vi forhandlede om den sag. I dag blev det bekræftet officielt. Derfor er det mange dage siden jeg vænnede mig til tanken. Det er ikke nogen let situation, for jeg har været hos klubben i mange år. Der er mange folk som holder af mig og støtter mig, som har lyst til at bakke mig op. Det sætter jeg pris på”, udtaler spilleren fra Linyola.

 

”Jeg har lyst til at vise hvad jeg kan udrette. Helt fra lille har jeg ønsket at få succes hos Barça, og nu er jeg meget glad for, at et andet hold giver mig muligheden. Min målsætning er at blive lykkelig ved at spille fodbold”, fortsætter angriberen. ”Som I alle ved, har jeg ikke i de seneste år fået meget spilletid. Jeg fik aldrig kontinuitet til at kunne vise det jeg kan gøre. Dette smerter. Men jeg betragter mig som privilegeret over at have været en del af det bedste hold i verden”.