Soap-opera: Van Gaal og de gale
FC Barcelonas hollandske træner Louis van Gaal er en vinder - han giver ikke ved dørene og han er manden alle elsker at hade, men han nægter at stå i skyggen af Johan Cruyff.
Af Kurt Thyboe (Ekstra Bladet 30.
oktober 1999)
På
græsset er Barça tidens hotteste fodbold-fiesta. Flimrende speed, når bolden
snurres i charmerende first-time-trekant-kombinationer, magiske mål, saftigt show.
Hele det der 'espectáculo estupendo'. Facaden er perfekt.
Barça
serverer fodbold-flamenco, båret af denne indre telepati, når 11 hjerner tænker
som een. Barças image er kollektiv intelligens, hvor alle konstant tænker
fem-seks træk frem. Viljen til at søge det ekstreme, kreativt spil uden angst,
spil med høj risiko-frekvens. Men der er revner og rifter i gude-billedet.
Hverdagen i denne latinske hekse-kedel har sine groteske, absurde 'detaljer'.
'Stand-up-comedy' på sit helt eget psykedeliske plan, som når vice-præsident
Joan Gaspart pludselig bjæffer:
'Livet
i dette land ville være til at holde ud, hvis Real Madrid aldrig havde
eksisteret'.
Knivene
sidder løst i ærmet i dette catalanske fodbold-tempel, hvor det skumle
kulisse-spil i magtens korridorer er som sat i scene af ondskabens fyrste
himself, Machiavelli, filosoffen, der skrev, at menneskets indre sorte satan,
'la bestia negra', altid er den stærkeste, mest gemene driv-kraft.
I
Barça bli'r krudtet aldrig vådt, konstant er splitten hevet af den mentale
hånd-granat, livet her er 'skak i et mine-felt'.
Kun
et par uger inde i en ny sæson, har der allerede været en rablende stak
'affærer', hvor låget er røget af krudt-tønden.
Nadal,
Oscar, Giovanni, Roger, Celades, Baia vippet ud af Barça, fordi de ikke 'passer
til systemet'.
DESPERATE SERGI
Nadal
med et ironisk pletskud om, 'der snart ikke er nogen i Barça, der forstår
catalansk'.
Den
portugisiske målmand Baia med en vred replik om, han i Barça har set det mest
kul-sorte, frastødende livs-syn uden tolerance og menneskelig forståelse. 'Alt
for mange ryger ud ad bag-døren, som affald der smides på møddingen'.
Sergi
desperat på vej væk, 'før jeg bli'r den næste'.
Rivaldo
i åben krig med præsidenten om det private, nu så berømte-berygtede offentlige
brev, fra spilleren til Nuñez, hvor Rivaldo høfligt sa' nej til en ny
sponsor-bil, fordi han så'n set var godt tilfreds med sin egen, men så
pludselig så det brev plantet i aviserne i en tumpet, klodset politisk
Nuñez-magt-manøvre for at smadre Rivaldos krav om mere i løn! Nuñez: 'Den ene
dag siger han nej til en ny bil, den næste dag vil han have flere penge, fordi
journalisterne skriver, han er verdens bedste, og andre klubber er på jagt
efter ham. Sådan handler vi ikke. Han påstår, jeg har lovet ham en bedre
kontrakt, jeg har aldrig givet Rivaldo garanti for noget! Det er utroligt,
verdensstjerner aldrig lærer at forstå, at det bedste sted, de kan være i hele
verden, er her i Barcelona.' Rivaldos svar i en mægtig forside-overskrift: 'No
soy un pesetero! Jeg er ikke pengesyg, jeg er ikke en plattenslager. Der er
mange andre, der tjener meget mere end mig.'
RIVALDOS OPRØR
Pressen
hugger til. Rivaldo er massernes største idol, folket elsker ham, han er Barças
afgørende faktor, han alene vinder de fleste kampe med sine geniale indslag, og
han bør selvfølgelig ha' meget mer' i løn.
Tør
Barça-juntaen virkelig igen spille hasard med en superstars fremtid i klubben?
Og
reporterne dypper gift-pennen: Van Gaals system? Det er Rivaldo! Og midt i
Rivaldos konfrontation med præsidenten, denne så latinske 'cara- a-cara',
glemmer reporterne i hvert fald ikke, det netop var Rivaldo, der trådte ind på
scenen, dengang Nuñez i raseri over elendigt spil sidste sæson roste træneren
og svinede spillerne ... og Rivaldo direkte til præsidenten bjæffede: 'Du ta'r
fejl, Nuñez. Når holdet taber, taber alle, også træneren, også du! Og sejren er
ikke bare trænerens og din alene.'
KAMPEN OM DEN GYLDNE BOLD
På
det seneste er van Gaal begyndt at begrænse Rivaldos tid på holdet, han bli'r
konstant skiftet ud, og da han scorer et genialt mål mod Athletic Bilbao, og
træneren hiver ham ud to minutter efter, og Rivaldo skummer af raseri, starter
reporterne rygterne: Er det på præsidentens ordre, så Rivaldo kan lære, hvem
der bestemmer? Er det for at smide sand i Rivaldos maskine, så han mister sit
magiske touch og ikke får 'den gyldne bold', det franske sports-magasin 'France
Football' i december gi'r verdens bedste, og Rivaldo med den ære bli'r et endnu
større problem for Barças præsident?
Så
er Enrique og Kluivert på skift smidt af holdet for 'slap opførsel'.
Og
Ruud Hesp er vred, stresset, angst, fordi han ikke kan få et klart svar på, om
Barça vil forlænge kontrakten, der løber ud næste sommer.
Mens
han ser, Barça forhandler med Celta Vigos franske målmands-geni
.Jacques Dutruel, og han selv pludselig er smidt af holdet, fordi van
Gaal foretrækker det unge talent Arnau, der i det mægtige drama kontra Arsenal
får en blændende debut, så van Gaal de næste dage gement snerrer: Hesp ka' bare
finde sig et andet sted, det er mig helt ligegyldigt.
DRØMMEN OM 'DREAM-TEAM'
Nå
ja, så er der jo hele tiden på side-linien Johan Cruyff, der aldrig glemmer at
Josep Lluis Nuñez fyrede ham, og så ofte, det passer ham, med raffineret stil
afleverer sine slimede gift-pile, der modtages med syrlig fryd i
sports-pressen:
'Da
jeg kom til Barça, var klubben på fallittens rand, men jeg skabte 'dream-team',
folket kom tilbage til Camp Nou, jeg rettede skuden op, og jeg havde nøglen til
pengekassen, så Nuñez-juntaen ikke sku' smide de penge, jeg hev ind, væk igen.
Men nu er jeg væk, og det er pengene også. I de to år siden de smed mig ud, har
de brugt ti gange så mange penge på nye spillere, som i de otte år, jeg var
der! Hvorfor er der ingen, der checker kasse-beholdningen?
Cruyff
er en mand, der ved, at hævn er en ret, der skal serveres iskold:
'Min
værdighed forbyder mig nogen sinde at sætte mig ved samme bord som 'el
mentiroso', løgneren, Nuñez.' Reporterne smider gerne brænde på bålet. Da Barça
i van Gaals første sæson vandt titlen, skrev de: 'Cruyffs sønner har gjort det
igen!' Og da Cruyff så for et par dage siden meget bevidst erklærede, at som
Barça spiller nu, kan de godt gå hen og blive bedre end det'dream-team', han
selv i sin tid skabte, er reporterne igen bag myten Cruyff, der 'lægger nye
facetter til sit image som spillets adelsmand ved at antyde, noget kan blive
bedre end det, han selv har gjort, for sådan tolerance har kun de sjældne'.
Skriver de.
Det
er til at forstå, hvis van Gaal knurrer vredt.
Når
den evige skygge over hans træner-job så'n indirekte stjæler så megen ære fra
ham.
'HJÆLP MIG - GÅ UD OG VIND!'
Og
sent, hvis nogensinde, glemmer van Gaal den nat, Cruyffs dream-team fyldte Camp
Nou til sidste plads og blev euforisk hyldet af masserne, mens han selv næste
dag ku' læse i pressen, at han, van Gaal, var en tølper, en flab uden
opdragelse, et menneske uden stil, fordi han forlod stadion og ikke deltog i
jubelen. Og han rakkes ned som en pinlig type, der nægtede at gi' Cruyff hånd
før kampen.
Selvom
han irriteret forsvarer sig: 'Jeg kan ikke gi' den mand hånden, han har
fornærmet mig for tit ...', så vidste van Gaal den nat godt, han havde 'caga en
la leche', 'skidt i mælken', som catalanerne siger (jokket i spinaten) og trådt
den hellige Barça-magi solidt over tæerne.
Og
han har siden forsøgt: 'Så mange af jer hader mig lige nu, men når jeg engang
rejser, vil I ha' lært at elske mig og tigge mig om at blive!' Mens 71 procent
af klubbens aficionados kræver ham fyret på stedet.
Mens
Nuñez forsvarer sin træner så vildt, reporterne spår, van Gaal en dag ta'r
præsidenten med i sit fald! Og træneren selv, i en åben konfrontation med sit hold,
ærligt, desperat tigger sine verdens-stjerner: 'Hjælp mig, gå ud og vind,
ellers er jeg færdig her!' Fordi han præcist ved, han med sin forhadte invasion
af 'los extranjeros', de fremmede, kun lever, så længe han gi'r folket sejre.
Selv
om han i afmægtigt raseri nægter de detaljer, da den story kom frem.
RESPEKT ER IKKE EN GAVE
Men
trods det går han i de krise-dage på tv og siger patetisk, at sku' den dag
komme, præsidenten må vælge mellem Barça og ham, vil han selvfølgelig vælge
Barça.
Og Jorge Valdano, der har etableret sig som en spids,
spydig iagttager af fodboldens absurditeter, skriver i sports-avisen Marca:
'Overbevise folk om at van Gaal faktisk er en intelligent træner, er lige så
svært som at få dem til at tro på, at den engelske jern-lady Maggie Thatcher
har seksuel udstråling.' Nu har van Gaal heller ikke gjort sit liv i den
spanske havne-metropol lettere med sin 'etniske udrensning', der gennem to år
kynisk-konsekvent har fjernet en stak catalanske idoler som Amor, Ferrer, de
Louis
van Gaal