2003-2004: (Ronaldinho gør sin entré)

Af John B: Jensen

Mange troede at det ville blive et stort nederlag for den nyvalgte præsident, Joan Laporta, at David Beckham valgte Real Madrid frem for Barça. Sådan gik det ikke. Tværtimod blev den nye præsident hurtigt meget populær blandt de fleste. Han og hans øvrige ledelse satte gang i en lang række initiativer, der bragte optimismen tilbage til en klub der i nogle år havde befundet sig i krisetilstand. Man begyndte en hvervekampagne der skulle skaffe klubben flere medlemmer, blandt andet ved at igangsætte aktiviteter for de yngste. Ved sæsonens udgang var man således nået op på over 120.000 medlemmer. En stigning på imponerende 14.000 i forhold til tallet da Laporta kom til magten.

Det var dog ikke alle der var begejstrede for Laporta. Efter nogle tilskueruroligheder på fanklubben Boixos Nois’ område valgte Laporta at lukke det lokale på Camp Nou som Boixos Nois i sin tid fik udlånt af daværende præsident Joan Gaspart til opbevaring af trommer, bannere og andet fanudstyr. Hos Boixos Nois følte man sig uretfærdigt forulempet. Resten af sæsonen kunne man, uanset om gik Barça godt eller skidt på banen, hører fanklubben synge mindre pæne sange om Laporta. Senere tilsvinede man også ydermurerne af Camp Nou og Laportas private bolig med graffiti og forskellige trusler mod præsidenten underskrevet af Boixos Nois. Fanklubbens ledelse hævdede dog ikke at have noget med sagen at gøre.

Hos Barça var det heller ikke alle der syntes præsidenten havde været fair overfor fanklubben. ”De er helt sikkert store culés, og jeg har det dårligt med det her, fordi de altid har opildnet os, og når stadion har virket koldt er det dem der animerer os”, lød det fra Gerard. ”Jeg taler ud fra en spillersynsvinkel. Når vi har haft dårlige øjeblikke, er det dem der forsøger at opildne holdet”.

En anden af årsagerne til at folk hurtigt glemte alt om Beckham, var at det lykkedes at få Ronaldinho til Barça. Den brasilianske stjerne leverede på banen varen. Han blev hurtigt meget populær. Ham autografjægerne altid ville have fat på. Han blev Barças topscorer i ligaen med 15 mål. Mange af dem rigtige perler. Men Ronaldinho var ikke født angriber, og ud over kasser leverede han lige så ofte forarbejdet, så holdkammeraterne kunne score.

Den nye ledelse indkøbte også det portugisiske stortalent Quaresma, mexicanske Rafael Márquez, som havde været på tale hos Barça i nogle år efterhånden, Luis García og lejede Mario for en sæson men med forkøbsret.

Rafael Márquez præsenteres som ny Barça spiller sammen med præsident Laporta.

Men helt galt gik det for den tyrkiske målmand Rüstü Reçber, som man fik fra Fenerbahçe. Han havde under VM 2002 vist spil af højeste klasse, og han blev således betragtet som en stor stjerne. I starten ville Frank Rijkaard ikke bruge ham, fordi træneren mente at Rüstü først måtte lære at tale spansk med medspillerne. Problemet var bare at Víctor Valdés forstod at udnytte chancen. Den unge catalanske keeper spillede så fremragende, at han fjernede ethvert spørgsmålstegn om hvem der skulle være Barças bageste mand.

Hos Arsenal havde man lejet hollandske Giovanni Van Bronckhorst, som fik en god sæson, hvorfor lejeaftalen efterfølgende blev konverteret til en fast aftale.

I takt med at der var blevet købt nyt ind, måtte man også af med nogle af de gamle spillere. Riquelme og Rochemback blev udlejet til henholdsvis Villarreal og Sporting Lissabon grundet reglen om max 4 ikke EU borgere. Lejeaftalen med Mendieta blev ikke forlænget.

Efter at udlejningen af Alfonso til Real Betis var endt, kom angriberen for en kort stund tilbage til Barça. Han fik dog efter lidt ståhej en fri transfer og tog tilbage til Sevilla-klubben. Nano skiftede til Atlético Madrid. Frank de Boer fortsatte karrieren i tyrkisk fodbold. Midtvejs i sæsonen valgte svenske Patrick Andersson frivilligt at rejse hjem til Sverige, i erkendelse af de ringe muligheder for spilletid. Robert Enke blev udlejet til tyrkiske Fenerbahçe. Efter en kamp blev tyskeren så upopulær at han blev fyret. Grundet nogle FIFA regler kunne han ikke skifte til en ny klub før efter nytår. Og sidst i januar fortsatte han karrieren hos Tenerife.

Frem til da trænede Enke på Barças anlæg. Her havde den tidligere Benficakeeper selskab af Bonano og Dani. Den nye ledelse ønskede sig også at komme af med disse to. Der var bud på dem. Men de to spillere ønskede ikke at skifte, fordi de således ville gå ned i løn. Laporta viste sig fra sin hårde og kontakte side, og skrev ikke de to spillere på listerne over spillere man ønskede at benytte i de officielle turneringer klubben var tilmeldt.

Det var ikke den eneste form for chikane. Da Dani i januar lagde sag an mod Barça, kom der detaljer frem om at man havde frataget ham hans parkeringsplads ved Camp Nou. Lige inden retsmøderne skulle til at begynde nåede man til et forlig. Dani skiftede således på vintermarkedet til Real Zaragoza. Her fik han stor succes. Han var med til at føre nyoprykkerne til en ny sæson i La Primera og scorede i finalesejren over Real Madrid i Copa del Rey. Bonano skiftede til Murcia, der derimod sluttede som La Primeras bundprop.

Ligaen begyndte rigtig godt for Barça der lørdag d. 30. august 2003 med en 0-1 sejr over Athletic Bilbao fik de første tre point. Baskerne udviste set over hele kampen igennem størst styrke, men de præsterede aldrig at få bolden ind bag Víctor Valdés. Sandheden var at de blårøde ikke var særlig farlige. Men de var alligevel i stand til at score kampens eneste mål ved Cocü i 11. minut.

Et par dage efter skulle Barcelona i anden runde møde Sevilla hjemme i en midtugekamp. Hvis kampen skulle spilles onsdag aften ville Barça ikke kunne benytte ni af deres spillere som var udtaget til deres respektive landshold. For at få alle mænd med anmodede Barça først andalusierne om at rykke kampen frem til d. 2. september. Dette ønsker FC Sevilla ikke, da man søndag d. 31. august mødte Atlético Madrid. Ifølge sydspanierne var det umuligt at flytte denne kamp, da der var solgt mere end 2.000 billetter, reklamerne for kampen var trykt og der er indgået aftale med spansk tv om direkte transmission søndag aften. Derfor besluttede Barça at kampen skulle spilles onsdag d. 3. september. Men opgøret blev fløjtet op da dagen var fem minutter gammel (kl. 00.05). På denne vis opfyldte Barça kravet om at der mellem kampene mindst skal gå to døgn, samtidig med at spillerne kunne nå at klare deres forpligtelser overfor deres respektive landshold. Således lykkedes det faktisk at få Quaresma og Ronaldinho til disposition. Der var dog et problem med angriberne, eftersom både Kluivert og Saviola ikke kunne være med. Rijkaard blev tvunget til at benytte den unge Sergio García. Man kunne spørge sig selv om det var videre praktisk at have Dani på lønningslisten, uden at han kunne benyttes.

Natteforestillingen endte uafgjort 1-1. Sevilla kom foran med 0-1 allerede i 7. minut på et tvivlsomt straffespark sat ind af supertalentet Reyes. Herefter overtog de blårøde initiativet. Men et mål kom der først i 58. minut. Det blev kampens eneste. Men hvilket mål det ikke var. Det blev betegnet som et af de smukkeste på Camp Nou i mange år. Ronaldinho fik bolden fra Quaresma i venstresiden, driblede forbi tre mænd og satte den ind med et kanonhuk. Se målet her.

Det var mere held end smuk fodbold der gav Barça en sejr på udebane over nyoprykkerne fra Albacete i den følgende kamp. Resultatet blev 1-2. Barças mål blev scoret af Cocü og Luis Enrique. Catalonierne havde således syv points efter tre kampe, hvilket rakte til en tredjeplads i ligaen.

Mod Osasuna blev det i den efterfølgende kamp til 1-1. De blårødes enlige kasse blev sat ind af Ronaldinho i 69. minut. Det resultat var Barça meget heldige med. Pamplonaklubben spillede de blårøde ud af Camp Nou. Mod Atlético Madrid 28. september blev det til en nulløsning på Vicente Calderón. Endnu engang havde catalanerne heldet med sig, og værterne fik blandt andet underkendt en scoring af Fernando Torres grundet et lille skub i ryggen, og de blårøde måtte spille de sidste 13 minutter af anden halvleg med blot ni mænd, da både Cocü og siden Motta blev udvist.

Herefter drog førsteholdstruppen samt ledere omgående til Mexico for at møde América, i en kamp som hjemmeholdet i øvrigt vandt 2-0 for øjnene af 95.000 tilskuere. Når man havde truffet beslutning om at tage af sted, var det for at tjene penge. Det blev diskuteret meget i medierne om det sportsligt var heldigt med en unødvendig lang rejse lige før de senere mestre og UEFA Cup vindere fra Valencia kom på besøg på Camp Nou. Hvordan dette opgør var gået hvis ikke Barça havde været på en lille tur til aztekernes hjemland, kan man naturligvis ikke vide. Men appelsinbyens fodboldstolthed vandt opgøret 5. oktober med 0-1.

Efter de seneste års fiaskoer i Copa del Rey, var der nervøs stemning forud for opgøret mod upåagtede Gramenet i første runde. Det holdt også hårdt, men det gik, da Ronaldinho kort før tid scorede kampens eneste mål. Barça var videre, og man kunne koncentrere sig om at et af de store hold, Deportivo La Coruña, kom på besøg på Camp Nou få dage efter. Rijkaards mandskab var blot endnu ikke klar til mødet med de store tophold og tabte 0-2. Herefter vandt Barça dog uden større besvær over bundholdene Mallorca med 1-3, (på mål af Saviola, Ronaldinho og Cocü) og Murcia 3-0 (Saviola, Xavi og Ronaldinho).

Den efterfølgende kamp mod Real Sociedad 2. november udviklede sig til et gigantisk drama, hvor de to hold særligt i anden halvleg flåede i hinanden som to vilde rovdyr. Ved pausen førte Barça med 0-1 på et flot mål af Motta. Men en udligning i starten af 2. halvleg samt et tyndt straffespark til hjemmeholdet, da Motta havde fat i en modspillers trøje, bragte Real Sociedad foran med 2-1. Kort derefter valgte Rijkaard at tage den noget antonyme Luis García ud og sætte rutinerede Marc Overmars ind. Det var en god idé, for hollænderen bragte nogle minutter senere balance i regnskabet, da han sendte et hårdt skud ind mellem to forsvarsspillere der stod foran ham. Men bolden havde fart nok på til at ryge forbi dem og i mål.

Herefter bragte Motta sig igen i fokus. Først fik han et gult kort for at bruge mund. Brasilianeren fortsatte med at snakke på tåbelig vis og blev velfortjent vist ud. Dette blev udnyttet af Karpin der bragte Real Sociedad foran med 3-2. Barça var stadig bedst, og det var helt velfortjent at Gabri på oplæg af Ronaldinho i 80. minut kunne bringe balance i regnskabet med kampens sidste scoring til 3-3.

Den næste kamp der blev spillet hjemme på Camp Nou mod Betis 9. november, endte med en smal 2-1 sejr til de blårøde. Begivenheden blev mest husket fordi Ronaldinho i 15. minut pådrag sig en muskelskade i det højre ben. Heltemodigt men måske dumdristisk spillede brasilianeren videre. Men i det 18. minut måtte han lade sig udskifte. Undersøgelserne af skadens omfang medførte dystre nyheder: Fem ugers pause til stjernen.

Den uundværlige Ronaldinho

Uden Ronaldinho gik alt i sort for Rijkaards mandskab. Rutscheturen nedad i La Primera begyndte. Villarreal vandt hjemme med 2-1 over Barça 22. november. Barças enlige mål blev scoret af Kluivert. Gæsterne udlignede i overtiden. Oven i købet ved den tidligere blaugranastjerne Sony Andersson. Mod Valladolid fik man hjemme på Camp Nou 0-0 d. 30. november. Dette selvom Barça havde bolden i omkring 70 procent af tiden og spillede sig til et hav af hjørnespark. Ugen efter endte det med et ydmygende 5-1 nederlag ude mod Málaga. Den catalanske scoring var sågar et selvmål.

Nyindkøbet Ricardo Quaresma

Mange frygtede at Barças publikum atter ville byde Luis Figo velkommen med flasker og andre kasteskyts, da Real Madrid ville komme på besøg i den catalanske hovedstad 6. december. Det skete imidlertid ikke.

Frank Rijkaard valgte at starte opgøret mod Real Madrid i en 4-4-2 formation uden fløje. Men det var ikke så nemt at skifte spilsystem. Desuden virkede det ikke som om spillerne var klar over hvad de deltog i. Der var ikke megen gejst. Spillerne virkede nærmest dovne. Queiroz’ mandskab havde bolden under kontrol det meste af første halvleg. Så det var helt velfortjent da Roberto Carlos kunne bringe sit hold foran med 0-1.

Rijkaard benyttede pausen til at sætte Overmars og Quaresma ind i stedet for Gabri og Luis García. Catalonierne gik over til atter at spille med fløje og kom faktisk bedre med i kampen. Alligevel scorede udeholdet til 0-2 ved Ronaldo mod kampens slutning. Kongeklubben forsvarede således sin førsteplads og Barça var hele 13 point efter i tabellen. Et Barça-mandskab der på dette tidspunkt havde mistet 15 point på Camp Nou. Og desuden faldt en anden fornem rekord. Det var Real Madrids første sejr i ligaen på Camp Nou i tyve år.

Luis García kom tilbage fra Altético Madrid og viste sæsonen igennem høj klasse som venstre wing.

Presset på Joan Laporta for at fyre Frank Rijkaard var efterhånden gigantisk. Men Laporta stod fast på at Rijkaard var manden der skulle bringe Barça tilbage blandt de store. Han gik 7. december på catalansk tv og sagde: ”Vi arvede et hold der er ude af balance og nedbrudt efter år uden at vinde noget. At genopbygge det kræver tid, og det vil ikke være rimeligt at tage en uønsket beslutning angående Rijkaard. Vi er klar over at alt har en grænse, men vi har kun haft seks måneder, og vi har brug for mere tid”.

Til den næste kamp mod lokalrivalerne fra Espanyol var Ronaldinho langt om længe meldt klar igen. Forventningerne til hans come back var skyhøje.

Kampen udviklede sig til en farce, da dommer Alfonso Pino Zamorano præsterede spillerne for intet mindre end 12 gule kort og seks udvisninger, heraf to på direkte rødt. Udvisningerne fordelte sig lige, så begge mandskaber endte med 9 mænd på banen. Barça måtte dog være i undertal i en langt større del af kampen end Espanyol. Så det var flot at det endte med en blårød 1-3 sejr. Kluivert var den helt store hovedperson. Han lagde op til et mål af Ronaldinho og scorede selv to.

FC Barcelonas træner Frank Rijkaard

Sidste kamp i 2003 var hjemme mod Celta. Dommeren underkendte to gange en Barçascoring. Første gang ved Ronaldinho, som forinden havde begået frispark, hvorfor brasilianeren også fik en advarsel. Anden gang efter et hjørnespark der blev taget af Luis García som Kluivert sendte i netmaskerne. Også denne gang mente manden med fløjten at der forinden var begået frispark. Denne gang af Andersson. Tv-billederne viste dog tydeligt at begge mål burde have været anerkendt. Kampen endte 1-1. Den enlige godkendte blårøde scoring stod Cocü for. Men havde Barça ikke kludret helt så meget, kunne man have fået de tre point. Barça kunne således holde juleferie på en skuffende 9. plads i La Primera. I julepausen kårede elbarça.dk’s læsere Carles Puyol som årets Barçaspiller for 2003.

Barça i UEFA Cuppen

Grundet den lidet prangende sjetteplads i ligaen sæsonen forinden, skulle Barça blot spille UEFA Cup. I første runde skulle catalanerne møde slovakiske Matador Púchov. Første kamp på udebane endte 1-1. De blårødes enlige scoring var blevet sat ind af Kluivert.

Men en begivenhed inden kampen blev mere omdiskuteret end det der var foregået på fodboldbanen. Gerard ringede fra sin mobiltelefon hjem til sin bror omkring en time før kick off. Det ville Rijkaard ikke finde sig i: ”I tiden op til en kamp skal der være disciplin”, udtalte hollænderen og gav Gerard karantæne. Den unge catalaner undskyldte, og sagen fik ikke yderlige konsekvenser.

Det lille håb slovakkerne havde om at slå mægtige FC Barcelona ud, brast hurtigt i returkampen. 8-0 blev det til. Oven i købet på den hjemmebane, Camp Nou, hvor de blårøde havde haft så vanskeligt ved at begå sig i denne sæson. Særligt Ronaldinho blev hyldet for sejren. Han scorede sit første hat trick for Barça. Og eftersom det også var ham der stod for kampens to første mål, var det således brasilianeren der sænkede modstanderen og skaffede ro.

Ronaldinho fejrer sit første hat trick for Barça i 8-0 sejren over Puchov i UEFA Cuppen d. 15. oktober 2003.

I anden runde ventede græske Panionios. Der kom aldrig rigtigt spænding om hvem der ville komme videre, da Barça vandt den første kamp i Grækenland med 0-3. Sejren var i øvrigt nr. 200 for Barça i Europa Cup sammenhæng.

Hjemmekampen på Camp Nou d. 27. november vandt Barça med 2-0. Selvom Luis Enrique blev udvist i 25. minut for at have slået ud efter en modspillers hoved og således var i undertal det meste af kampen, behøvede de blårøde slet ikke at udspille sig for at få sejren hjem.

Da det 12. december stod klart at Barça i næste runde skulle møde danske Brøndby, begyndte to måneders hysteri om kampen i Danmark. I det lille land mod nord blev begivenheden kørt op som Michael Laudrups møde med sin fortid, nu den tidligere Barça-spiller var blevet Brøndbytræner. Billetterne til opgøret i Danmark blev revet væk, og autografjægerne var mange da Barças spillere kom. Det blev slået fast med syvtommersøm, at FC Barcelona stadig havde et stort navn i Danmark.

Barça havde det svært i kulden på Brøndby Stadion. Værterne var frem til pausen ikke bange for at udfordre deres berømte rivaler. De afventede catalonierne på deres egen banehalvdel, men kom til adskillige farlige kontrachancer. Barças midtbanespillere kunne ikke vise godt spil. De blårødes farligste mand i 1. halvleg var Luis García, men mål blev det ikke til. I forsvaret måtte Puyol og Oleguer vise deres yderste, men også Motta og Cocü havde travlt med at generobre bolde.

Efter pausen havde Brøndby deres største chance, men skuddet fra Jakobson gik forbi mål. Herefter så Laudrups mandskab ud til at være opbrugt. Lidt efter lidt begyndte man at se at Barça er klasser bedre end det hold der på daværende tidspunkt førte den danske liga. Ronaldinho begyndte at føle sig tilpas på banen, og hans oplæg betød fare for Brøndby, og efter et frispark i 63. minut røg bolden på overlæggeren, men brasilianeren opfangede riposten og sendte den i mål mellem tre forsvarsspillere.

Ronaldinho fejrer sin scoring på Brøndby Stadion.

Med 0-1 med sig hjem i bagagen, var returopgøret ikke noget Barça tog særlig alvorligt. Og Brøndby formåede ikke at gøre noget ved det. Første mål faldt i det 30. minut, da Luis García bragte værterne foran på oplæg af Saviola der snød Asbjørn Sennels. Sidste lille rest af spænding blev taget ud af kampen, da Cocü i 42. minut udnyttede et hjørnespark taget af Van Bronckhorst til på hovedstød at overliste Zaza i Brøndbymålet. I 82. minut begik de blårødes forsvar en af de fejl man let begår når koncentrationen er i bund, hvorfor Per Nielsen fik scoret et enkelt trøstmål.

Den hårde kamp om billetter i Danmark stod i skarp kontrast til situationen ved returopgøret i Barcelona. Her valgte Barça at lade medlemmer uden sæsonkort komme gratis ind, for at få bare lidt liv på tribunerne.

I ottendedelsfinalerne ventede skotske Celtic. Men på kampdagen, 10. marts, blev omkring 200 mennesker dræbt ved en frygtelig terroraktion i den madrilienske togtrafik. Barça og Celtic ønskede kampen aflyst. Det ville UEFA ikke være med til. Det blev aldrig nogen fodboldoplevelse: ”Vi blev ikke informeret ret meget, og vi kunne ikke holde op med at forestille os det værste om det der var sket før vi kom tilbage”, udtalte Oleguer efterfølgende.

Det smukkeste i forbindelse med fodboldkampen var da værternes hjemmepublikum sang You’ll Never Walk Alone som en hilsen til de døde og pårørende. Eneste mål kom i 59. minut, hvor Celtics Thompson sendte en aflevering fra svenske Larssons hoved ind bag Valdés. I pausen blev Motta og Douglas vist ud grundet slagsmål på vej ned i omklædningsrummet, og da Saviola i 48. minut ufortjent blev udvist for at have puffet en smule til en modstander, måtte Barça således det meste af anden halvleg spille 9 mod 10, hvorfor resultatet for så vidt var acceptabelt.

Det var resultatet af returopgøret hjemme på Camp Nou 25. marts derimod ikke. Barça kunne ikke score. I de første 12 minutter havde catalanerne hele 12 målchancer. Derefter fik Celtic organiseret sin defensiv bedre, og efterfølgende blev kampen mere og mere triviel og sluttede 0-0.

Den økonomistuderende midterforsvarer Oleguer Presas, der var et produkt af Barças eget talentarbejde, fik sit store gennembrud i denne sæson.

Forvandlingen

Barças ledelse havde en nytårsgave i ærmet til klubbens fans. Man forhandlede sig med klubbens kreditorer til en ordning der garanterede at Barça trods gælden de næste mange år ville have kapital til at købe stort ind for.

Sportsligt startede året som det gamle var sluttet. På Sardinero blev Rijkaards mandskab 4. januar slået med 3-0 af Rácing Santander. Efter denne kamp var der et stort krav fra alt og alle om at Rüstü, der havde stået de seneste kampe, skulle vrages og Valdés overtage pladsen. Den unge keeper fra egne rækker var således tilbage i målet få dage efter i pokalkampen på udebane mod Levante. Han leverede en god indsats, men kunne dog ikke forhindre at Rivera scorede kampens eneste mål på straffespark.

Atten point var de blårøde nu efter Real Madrid der indtog førstepladsen. Nu måtte der gøres noget. Laporta og resten af ledelsen mente at manden der kunne gå ind på holdet her og nu og udgøre forskellen var Juventus’ Edgar Davids. Hollænderen var raget uklar med sin klub som var indstillet på at udleje ham for resten af kontraktperioden, hvilket dog kun ville sige den resterende del af sæsonen.

Edgar Davids.

Aftalen faldt på plads umiddelbart inden opgøret på Camp Nou mod Zaragoza. Selvom midtbaneslideren ikke kunne nå at komme med, blev matchen mod aragonerne alligevel et fantastisk vendepunkt. Da Saviola i 24. minut bragte catalonierne foran på hovedstød, kunne man fornemme en gigantisk forløsning over hele Camp Nou. Blandt spillerne, på trænerbænken, i æreslogen og på tilskuerpladserne. Det var argentinerens første mål i 2,5 måned og Barças første i 2004. Da den lille kanin i anden halvleg blev taget ud, blev han klappet fra banen.

Scoringen fik Zaragoza til at gå frem på banen og true Valdés’ mål. Men i sidste minut af 1. halvleg blev der dømt straffespark til fordel for FC Barcelona, efter at Cuartero havde berørt Luis García i feltet. Det var et af dem der kan diskuteres. Men i betragtning af at det var sæsonens første straffespark til Barça, kunne hjemmeholdet ikke føle sig for forfordelt. Ronaldinho udnyttede muligheden, og med 2-0 i ryggen kunne de blårøde gå til pause. Barça kunne således spille en anden halvleg næsten helt uden nerver. I 66. minut scorede Xavi til slutfacit 3-0 på oplæg fra Iniesta.

De gode takter fortsatte i returopgøret i Copa del Rey mod Levante. Allerede i 3. minut fik Saviola bolden i mål. Men dommeren underkendte scoringen for off side. Men blot et minut efter var argentineren igen på spil. Levantes målmand Aizpurua halvklarede, men Iniesta opfangede riposten og sendte den i netmaskerne. Saviola fortsatte med at brillere og scorede i første halvlegs overtid på oplæg fra Xavi. Også det tredje og sidste blaugrana-mål var Saviola med i, da han fremprovokerede et straffespark som Ronaldinho sendte ind. Levante fik dog scoret et enkelt trøstmål, men Barça var videre i turneringen.

Javier Saviola havde et skidt efterår men et rigtigt godt forår. I alt scorede han 14 ligamål for Barça i sæsonen.

Mod Levante havde Carles Puyol pådraget sig en skade der holdt ham ude de næste kampe. Tilmed pådrog den stærkt roste Valdés sig influenza op til hjemmekampen mod Athletic Bilbao. Grundet reglen om at man maximalt måtte bruge tre ikke EU-spillere, regnede de fleste med at Rijkaard ville sætte Saviola eller Márquez på bænken. Begge dele ville være mindre heldigt. Det ville være vanskeligt at undvære Márquez nu Puyol var på skadeslisten, og Saviola var inde i en fantastisk stime. Ingen kunne forestille sig at stjernen over dem alle, Ronaldinho, skulle sættes på bænken. Stor var forundringen da Rijkaard valgte at have dem alle tre med, og i stedet lade Rüstü forblive bænkevarmer. Målet blev vogtet af klubbens egen Albert Jorquera som gjorde det rigtig flot. Det var også kampen hvor lejesvenden Edgar Davids fik sin debut i blårødt.

Med de to nævnte i hovedroller fungerede defensiven fint. Men offensiven gjordet det derimod ikke. I pausen blev Patrick Kluivert skiftet ind. Den meget udskældte hollænder lukkede for en stund munden på sine kritikere, ved at score på oplæg fra Van Bronckhorst. Et mål der i øvrigt var Barças ligascoring nr. 3.000 på egen bane. Gæsterne fik dog udlignet, så kampen endte 1-1.

Albert Jorquera

Kun 46.000 tilskuere havde indfundet sig til Copa del Rey kvartfinaleopgøret mod Zaragoza på Camp Nou. Dem der kom fik ikke nogen underholdende kamp. Derimod fik de gule kort for alle pengene. 12 i alt. 6 til hvert hold. Kampens enlige mål blev scoret på et straffespark til Zaragoza begået af Gerard.

Da klubberne 29. januar spillede 1-1 i Zaragoza, var Barça ude af Copa del Rey. Men da Zaragoza i finalen slog Real Madrid, var det til at leve med.

23. januar kunne Barça stolt præsentere et halvårsoverskud på 2,6 millioner euro. Det blev startskuddet til en fantastisk periode. To dage derefter skulle Barça møde FC Sevilla på udebane. Det blev noget af en gyser i en kogende atomsfære med et konstant syngende hjemmepublikum. Men en 0-1 sejr på mål af udskældte Patrick Kluivert gav Barça tre meget vigtige point. Den catalanske storklub var nu således blot fire point fra den vigtige Champions League kvalifikationsadgangsgivende fjerdeplads.

1. februar indfriede Barça så rigeligt forventningerne hjemme mod Albacete. En 5-0 sejr blev det til. Kampens første mål stod Xavi for i 15. minut, da han uden for feltet sendte et skud mod mål. Bolden så til at begynde med ufarlig ud, men pludselig ændrede den retning og gik ind. Resten af halvlegen dominerede udeholdet. Men i anden halvlegs start skete forvandlingen. Mellem 4. og 8. minut scorede henholdsvis Saviola, Quaresma og Davids, hvorved kampen var afgjort. Kaninens fuldtræffer var en rigtig angriberscoring hvor Almunia i Albacete-buret i første omgang klarede et skud fra argentineren, men Saviola opsnappede riposten og sendte den ind. Quaresma gjorde det til 3-0 på et flot langskud. En chance som han selv skabte. Og som om det ikke var nok sendte Davids øjeblikket efter bolden ind; igen på oplæg fra Luis García.

I den efterfølgende fase havde Albacete et par chancer for et trøstmål, men også Barça forsøgte sig ved både Quaresma og Luis Enrique. Men den største chance stod Márquez for på hovedstød i 42. minut.

Champagnefodbold hver gang kunne Barça stadig ikke levere. Men 8. februar mod Osasuna kom en kneben 1-2 sejr hjem. I 43. minut bragte Saviola sit hold foran med 0-1 på oplæg fra en velspillende Xavi. I pausen skiftede Osasunas træner Aguirre Webo ud med Bakayoko og beordrede sine spillere længere frem på banen. Barça blev presset i bund, og til sidst blev mandskabet fra Pamplona tilkendt et straffespark, som Puñal scorede på. Som så mange gange før var det Ronaldinho der frelste catalanerne, da han i 77. minut modtog en aflevering fra Davids i feltet, som brasilianeren med ryggen mod mål tæmmede, for umiddelbart derefter at sparke bolden over stregen med et genialt saksespark. Se fotoanimation nedenfor:

Nu var Barça oppe på den fjerdeplads der var målet for sæsonen. Mere vil jo altid have mere: ”Efter triumfen i Pamplona vil holdet få mere selvtillid, og nu skal man gå efter mere, og ikke stille sig tilfreds med fjerdepladsen, selvom man heller ikke må glemme at have et øje på at få syet et hold sammen til sæsonen som kommer”, udtalte Johan Cruyff.

Men hvorfor spillede Barça nu pludseligt meget bedre end tidligere? De fleste analytikere tilskrev Edgar Davids en stor del af æren. En arbejdsmand der i sig selv bestemt ikke var en nydelse for øjet. Men han var effektiv med sine mange bolderobringer. Og nåh ja – hans ikke altid noble spil.

Men det var slet ikke det bedste. For den største gevinst var at den sikkerhed Davids gav frigjorde Xavi fra hans defensive pligter, hvorfor catalaneren nu for alvor kunne vise verden hvilke fantastiske evner han havde i det offensive spil. ” Vi har en Zidane og det er Xavi”, som Marc Overmars sagde.

På fløjen gjorde Luis García det så fremragende, at selv en Marc Overmars ikke kunne komme i betragtning til startopstillingen. I midterforsvaret gjorde Oleguer det ligeledes fantastisk ved siden af Puyol. Og når Puyol var skadet, hvilket skete ofte i dette forår, overtog mexicanske Márquez blot opgaven.

Xavi viser at det ikke bare er med fødderne han kan trylle med en bold.

Søndag d. 15. februar tog Barça hjemme mod Atlético Madrid. Holdene leverede en flot kamp. De første minutter dominerede Atlético, men i 9. minut brød Saviola igennem og bragte sit hold foran med 1-0. Argentineren snuppede bolden fra udeholdets forsvar og loppede den fra udkanten af straffesparksfeltet over målmand Sergio Aragoneses. De blårøde fortsatte med at dominere, men i 21. minut udlignede Nikolaidis. Men det slog på ingen måde Rijkaards drenge ud. De arbejdede videre, og i 26. minut fandt Cocü Ronaldinho der sendte bolden i netmaskerne.

Inden publikum på Camp Nou havde fået klappet færdig kom det tredje. Davids kombinerede med Saviola. Argentineren spillede videre til Luis García der med hovedet sendte bolden i mål til slutfacit 3-1. Efter pausen dalede niveauet og der kom ikke flere mål.

Så kom kongeetapen. I to på hinanden følgende runder skulle Barça først møde Valencia på Mestalla og Deportivo på Riazor. I den første af kampene, 21. februar, var der ikke et hav af fantastiske målchancer. Men det var en kamp der havde en intensitet og hårdhed ud over det sædvanlige. Sandsynligvis fordi banen var drivvåd, da det havde regnet kraftigt op til opgøret.

At Valencia netop var blevet snydt så vandet drev ude mod Real Madrid påvirkede hjemmepublikummet der med nogle af det spanske sprogs mindre pæne gloser gjorde hvad de kunne for at presse dommeren, der dog ikke var sådan at kue.

Det skulle blive den tidligere Valencia-spiller Gerard der, trods sin sene indskiftning, afgjorde slaget, da han sendte et hjørnespark fra Xavi ind bag Cañizares på hovedstød. Hos Valencia havde man ikke glemt hvilke bedrifter Gerard leverede tilbage i 1999-2000 sæsonen, hvor han var med til at skaffe appelsinbyen i Champions League finalen. ”Da jeg kom ind på banen klappede folk af mig, og jeg skulle opføre mig respektabelt”, sagde catalaneren efter kampen. ”Efter at have scoret var jeg inden i verdens lykkeligste menneske, men ud ad til ønskede jeg at vise respekt overfor den tilhængergruppe som behandlede mig så godt. Hos Valencia har de altid vist stor ømhed for mig, og ikke at fejrer målet var måde at hylde dem”.

29. februar kom første sejr på Riazor siden 1997. De blårøde fik ellers en drømmestart, da Ronaldinho i 23. minut bragte sit hold foran med 0-1 på hovedstød efter et frispark taget af Xavi. Blot syv minutter senere kom endnu en blårød scoring. Det var et smukt angreb der involverede Davids, Van Bronckhorst, Ronaldinho samt Xavi der igen brillerede med en målgivende aflevering til Saviola. I resten af halvlegen stod der Barça på alt, selvom det skal siges at Cocü begik frispark mod Tristán som dommeren ikke så.

Blot tre minutter efter pausen bragte Ronaldinho sit hold foran med 0-3. Det hele så således ud til at være afgjort, men blot to minutter derefter udlignede Pandiani på hovedstød efter et hjørnespark. Uruguay-spilleren scorede endnu engang i 56. minut; ligeledes på hovedstød. Således stod der 2-3, og pludseligt så det meget mere spændende ud.

Efter en halv time af anden halvleg begik Oleguer et stort frispark nær feltet, som dommer Tristante gav ham et gult kort for. Det medførte stor polemik der endte med at Motta tilmed fik et rødt kort.

Med ti mænd og nerverne uden på trøjen kæmpede Barça videre. I 35. minut havde Xavi en stor chance der nær var gået ind. For Depor havde Luque i slutminutterne muligheden for at udligne. Endelig var det indskiftede Gabri der havde opgørets sidste store mulighed. Men flere mål kom der ikke.

Barça fortsatte sin gode stime med en 3-2 sejr hjemme over Mallorca 7. marts. Med både Kluivert og Saviola ude havde Frank Rijkaard valgt for en gangs skyld at tage Luis Enrique med fra start. Det blev ikke sidste gang tilskuerne på Camp Nou fik asturianeren at se i aktion. Men det blev sidste gang de så verdensklasse fra anføreren. I de 63 minutter han fik på banen, nåede han både at score et eminent mål på oplæg af Ronaldinho og komme til et utal af andre chancer.

Luis Enriques mål var kampens andet. Forinden var de blårøde kommet foran ved Luis García allerede efter to minutter. Da han ligeledes scorede til 3-0 i 58. minut, syntes begivenhederne afgjort.

Derfor slappede Barças spillere lidt for meget af, og i 89. minut fik Samuel Eto'o reduceret på smukkeste vis på oplæg fra Finidi. I overtiden kom der for alvor nerver på da Delibasic scorede til 3-2. Men Barça slap med skrækken. Det blev ikke til yderligere scoringer i kampen.

14. marts kom ottende ligasejr i træk. Naturligvis startede kampen ude mod Murcia et minuts stilhed i anledning af terrorangrebet i Madrid d. 11. marts. Barças spillere stillede inden kampstart i hvide trøjer med indskriften ”No al terroismo. Si a la pau (Nej til terrorisme. Ja til fred)”.

Foto: Helen Torno/elentorno.com

Efterfølgende iklædte Puyol og co. sig dog de mere vante grå udebanedragter. Det startede meget godt for Barça mod ligaens bundprop, da Xavi i 4. minut tog et frispark, bolden landede for Saviolas fødder, og argentineren sendte den i mål. Ellers var kampen som helhed ikke noget at skrive hjem om. Først i 69. minut kom det andet og sidste mål, da Overmars tog en lang dribletur op ad midtbanen og ved grænsen til straffesparksfeltet fandt Ronaldinho. Svært var det ikke for brasilianeren at score, da den tidligere Barça keeper Bonano var placeret i den forkerte side af målet.

Med resultatet kom Barça forbi Depor og var således med 52 point nu på tredjepladsen i La Primera. Ni point efter Real Madrid og otte efter Valencia.

21. marts mødte Barça hjemme et ultradefensivt Real Sociedad. Baskerne pakkede sig ned og lod de blårøde have bolden. Men kort før sidste dommerfløjt fejrede Ronaldinho sin 24 års fødselsdag ved at sende et frispark ind over stregen, hvilket befriende gav Barça de tre meget vigtige point. Alt det held de blårøde manglede i efteråret, havde de sandelig i foråret.

Barças hidtidige sejrsrekord i La Primera lød på ti sejrer i træk. Dette havde man opnået helt tilbage i 1955-56. Denne rekord kunne således tangeres mod Villarreal på Camp Nou 3. april. Men det endte uafgjort 0-0. Barça dominerede, men man manglede det sidste for at score mod Levante-klubben, som var kommet til Barcelona med en hensigt: Ikke at indkassere mål. Og det opnåede de. Men resultatet betød at Barça var tilbage på fjerdepladsen. Men afstanden ned til nr. 5 var efterhånden så stor, at pladsen i Champiopns League kvalifikationen så godt som var sikret.

Nu Barça var ude af sin gode stime kom der virkelig bange anelser inden kampen mod Valladolid på Nuevo Zorrilla 10. april. Gabri og Márquez havde pådraget sig skader mod Villarreal og Giovanni van Bronckhorst karantæne. Af de forsvarsspillere der var med mod Villarreal var det kun Michael Reiziger der kunne være med i den næste kamp. Og den skadede Puyol ville ikke blive klar.

Den store bredde i Barças trup blev understreget ved at det alligevel lykkedes at slå Valladolid 1-3. Barça bragte sig foran allerede i 2. minut, da Reiziger i høj fart løb frem mod feltet, hvor han fandt Saviola der sendte bolden i netmaskerne. De blårøde havde de første 45 minutter bolden i besiddelse i 70 procent af tiden. Så da Ronaldinho i 30. minut bragte Barça foran med 0-2 efter forarbejde af Saviola i venstresiden, så kampen ud til at være lukket.

I 24. minut havde Ronaldinho fået en advarsel for at have sparket et frispark uden dommerens tilladelse. I 53. minut pådrog brasilianeren sig endnu et gult kort, da dommeren mente at han havde frataget målmand Bizzarri bolden med hovedet, da denne stadig havde den under kontrol og skulle til at sparke den ud. To advarsler giver som bekendt rødt kort, og Ronaldinho måtte således forlade kamppladsen.

Med ti mod elleve var det straks langt vanskeligere for Barça. De blårøde havde stadig bolden mest, men ikke så meget som tidligere. Valladolid udnyttede overtalssituationen til flere gode muligheder, og reduceringen kom i 65. minut, da Oscar på hovedstød sendte bolden i mål efter et hjørnespark. Med en føring på 1-2 og en mand i undertal udviklede begivenheden sig til en rigtig gyser.

I 79. minut foretog Frank Rijkaard sig sin tredje udskiftning. Han valgte at indsætte Andrés Iniesta i stedet for Gerard López, hvilket fuldstændigt ændrede kampen. I fasen forinden havde Valladolid fået reduceret og pressede på for at kunne udligne.

Men Iniestas medvirken gjorde at Barça fik kontrollen over bolden, som man havde mistet efter udvisningen af Ronaldinho, tilbage. Den 19årige knægt fra Fuentealbilla indtog pladsen hvor Ronaldinho normalt spillede. Han aflastede således Xavi, og Barça begyndte at spille langt bedre.

Indskiftningen fik ikke bare betydning for det spillemæssige. Da Valladolid pressede mest på, sendte Iniesta bolden i netmaskerne efter forarbejde af Xavi og Luis Enrique. Kampen blev senere omtalt som den hvori Iniesta havde fået sit ventede gennembrud.

Polemik om Kluivert

Inden sæsonen 2003-2004 begyndte lovede Patrick Kluivert at han ville score 25 mål. Den målsætning blev langtfra opnået. En fair undskyldning havde hollænderen dog, eftersom han var meget skadet. Gang på gang vendte han ikke tilbage på det tidspunkt hvor lægerne havde antaget det ville ske.

I den catalanske presse kørte der en masse rygter om Kluivert. Det gav ham mange fjender blandt Barças publikum. Men han havde også sine venner. Når Kluivert trådte ind på Camp Nou, blev der både piftet og klappet.

Det værste af rygterne gik ud på at han skulle have været mødt fuld op til træning. Kluivert blev så træt af den catalanske presse, at han i lang tid ikke ville snakke med dem, og efterfølgende gik han til den madrilienske sportsavis Marca, hvor han i et interview 11. marts blandt andet hævdede at han aldrig havde mødt fuld op til træning: ” Og hvis jeg finder ham der siger det, knuser jeg hans hoved. Og jeg joker ikke. Det er meget alvorlige anklager”. Læs interviewet.

Patrick Kluivert

Med Ronaldinho i karantæne glædede alle sig til at se hvad Iniesta kunne udrette på den centrale plads i 90 minutter mod Real Betis 14. april. Kampen skulle oprindeligt have været spillet nogle uger tidligere, men var blevet aflyst grundet regn på banen.

De blårøde fik en glimrende start. Allerede i fjerde minut fik man tildelt et straffespark begået af Lembo mod Saviola. Argentineren sparkede selv. Han brændte, men han var mand for at opfange riposten og sende den i mål til 0-1 føring.

Betis satte herefter gang i et voldsomt pres mod Valdés’ mål, og i 14. minut sendte Sevilla-klubbens Rivas bolden ind bag kridtstregen. Dommeren annullerede scoringen, fordi Rivas forinden havde begået frispark.

Barça sad på kampen frem til 33. minut. Værternes Dani begik frispark mod Reiziger i feltet, men dommeren fløjtede ikke og lod spillet fortsætte. Dani blev ved Reizigers side. Valdés gik ud af målet og kom til at give ham et ganske lille skub. Herefter viste Dani hvilken fremragende skuespiller han var ved at smide sig på banen, alt imens hans holdkammerater dannede rundkreds om dommeren. Det betød både straffespark og udvisning af Valdés, hvorfor Rüstü blev skiftet ind i stedet for Luis García. Tyrkerens sidste optræden for Barça i en betydningsfuld kamp. Den tidligere Barçaspiller Alfonso udnyttede straffesparket til at bringe balance i regnskabet.

At Dani spillede teater, blev understreget af at Det Spanske Fodboldforbund senere annullerede Valdés’ karantæne. Flere mål faldt der ikke i kampen, som således sluttede 1-1.

At en jubilar sjældent spiller godt, blev dementeret i opgøret 18. april mod Málaga. Saviola, der optrådte for gang nr. 100 i ligaen for Barça, scorede kampens første mål i 18. minut, hvor han udnyttede et oplæg fra Luis García. Fem minutter derefter byttede de to rolle, da argentinerne lavede oplægget og serverede en sukkerbold for fødderne af Luis García. I 34. minut var det kampens anden jubilar Cocü, der spillede for gang nr. 200 for Barça i ligaen, som kom på måltavlen, da Calatayud ikke kunne standse hans skud. Fra tilskuerpladserne begyndte folk at råbe "olé", "olé" hver gang bolden skiftede fra en blårød til en anden. Cocü fik i denne sæson, som også skulle blive hans sidste i blårødt, rekorden som den udlænding der opnåede flest kampe for Barça.

Anden halvleg bar præg af at Barça ikke skulle risikere skader og karantæner inden opgøret weekenden efter mod Real Madrid, nu sejren reelt var sikret. Der blev således ikke scoret yderligere. Sejren bragte de blårøde op på tredjepladsen. Inden slaget på Bernabéu var man syv point efter Real Madrid og Valencia.

Barça fik alle tre point med sig hjem fra den spanske hovedstad mod et Real Madrid mandskab der tydeligvis led under at mangle deres topscorer Ronaldo. I første halvleg faldt der ingen mål, men der var mange chancer. Barça spillede klogt og frustrerede modstanderne ved at holde dem væk fra bolden.

Hen mod slutningen af halvlegen lykkedes det dog Real Madrid at komme til en række farlige chancer. I 36. minut skød Zidane, Valdés halvklarede, Raúl opfangede riposten og sendte den mod mål. Ind gik bolden dog ikke. Hurtigt derefter skød Roberto Carlos men Puyol klarede på målstregen. Den næste chance havde Solari, men Valdés parerede til hjørnespark.

Efter pausen startede værterne bedst, og i 54. minut kom kampens første scoring. Beckham tog et hjørnespark som det catalanske forsvar ikke fik sparket ud af kommunen. I stedet havnede bolden hos Solari der med hele sin styrke sendte den ind over stregen til 1-0 føring til Real Madrid.

Rijkaard reagerede omgående. Han tog Saviola og Overmans ud og satte Luis Enrique og Kluivert ind. Så ændrede alt sig. Bare to minutter efter (58. minut) fravristede Van Bronckhorst Michel Salgado bolden, afleverede til Kluivert som var alene foran mål og kunne udlignede til 1-1 på hovedstød.

I 68. minut blev Real Madrid reduceret til ti mænd, da Figo fik sit andet gule kort for et groft frispark mod Puyol, hvor portugiseren tacklede med knopperne forrest. Figo måtte således forlade banen, og i 85. minut kunne Xavi score sejrsmålet på et magisk oplæg fra Ronaldinho. Flere scoringer faldt der ikke, hvilket betød en sejr til Barça på 1-2. Blot fire point efter Real Madrid var Barça således for alvor med i kampen om sølvmedaljerne der ville give adgang til Champions League uden om kvalifikationsturneringen. Intet mindre end 3.000 mødte op i Prat lufthavnen for at hylde Barças spillere ved hjemkomsten.

2. maj ventede Espanyol på Camp Nou, hvor Barça siden 1982 ikke havde tabt til lokalrivalerne. Kampen blev særdeles velspillet med et utal af målchancer. Havde det ikke været for Valdés og Lemmens der i hver deres mål viste høj klasse og grundet lidt sløsethed hos hjemmeholdet, var det endt med langt flere scoringer.

Det startede bedst for gæsterne. I 18. minut rev Oleguer helt unødvendigt Tamudo omkuld. Det medførte både et gult kort samt et straffespark. Tamudo påtog sig selv at sparke, og bragte overraskende Espanyol foran med 0-1.

Herefter overtog Barça lidt efter lidt initiativet. Det var særdeles velfortjent da Ronaldinho på hovedstød i 34. minut kunne udligne på oplæg fra Iniesta. Kort derefter bragte de blårøde sig foran med 2-1 på et helt enestående mål. Ronaldinho brugte Espanyols midterforsvarer Lopo som bande før den lille kanin, Javier Saviola, dukkede op, opfangede bolden og sendte den i kassen. Se målet her.

Pausestillingen blev således 2-1 i Barças favør, men værterne vadede mod slutningen af første halvleg og i starten af anden nærmest rundt på banen efter for godt befindende. I 54. minut kom der da også endnu en scoring. Igen var det Ronaldinho og Saviola der lavede forarbejdet, der tillod Van Bronckhorst at loppe bolden over Lemmens.

Tre minutter derefter var Espanyols Maxi tæt på at overrumple Valdés. Men Barças unge målmand fik med nød og næppe pareret. Bolden røg ud til Reiziger der fra højresiden sendte et hårdt skud mod mål. Det ramte træværket, men Saviola var vågen og opfangede riposten og sendte den i mål til slutfacit 4-1. Argentinerens anden scoring denne aften.

Resultatet betød at Barça i 17 ligakampe ikke havde tabt og i tabellen var fem point efter Valencia på førstepladsen og blot et enkelt efter Real Madrid på andenpladsen.

Så kom nederlaget også ude mod bundholdet Celta. Det var tydeligt at begge hold havde meget brug for point. Celta i kampen for at undgå nedrykning, og Barça i kampen om sølvmedaljerne eller mesterskabet.

Celta var i første halvleg det hold der skabte mest. Men Rijkaards drenge stod godt imod og klarede det hele frem til 42. minut, hvor Velasco fyrede af, og efter at Mostovoi havde berørt bolden fik Edu fat på den og udnyttede chancen til at score kampens eneste mål.

I 62. minut nedlagde Oleguer Vigo-mandskabets Edu lige omkring kridtstregen der afgrænser straffesparksfeltet, hvorfor straffesparket kunne diskuteres. Det blev dog dømt, men Valdés klarede Luccins skud. Flere mål faldt der ikke. Men de tre point var ikke nok til at mandskabet fra Vigo kunne blive oppe i La Primera.

Eftersom Real Madrid også tabte, kunne Valencia efter denne runde kåres som spanske mestre.

Oftest ville en kamp mod bundholdet Racing de Santander ugen efter et nederlag ikke have samlet fuldt hus på Camp Nou. Men sådan var det alligevel i næstsidste spillerunde 16. maj, eftersom alle ville sige pænt farvel til Luis Enrique der spillede sin ligakamp nr. 300 for Barça (400 i alt i La Primera) som også skulle blive den sidste hvor klubbens hjemmepublikum kunne se ham i aktion. Asturianeren havde haft det vanskeligt i denne sæson. Men denne aften blev han hyldet for sine tidligere fantastiske bedrifter for Barça. Hans navn blev råbt konstant på tribunerne.

Rijkaards trupper havde seks målchancer i 1. halvleg, men kun takket Ronaldinhos magi lykkedes det at få scoret et enkelt mål. Det var i 14. minut, hvor brasilianeren kom driblende ind i feltet fra venstresiden. Han passerede en modstander på den måde som kun han formår, men en anden forsvarsspiller rakte sin fod ud, som brasilianeren lod sig falde over. Camp Nou ville have at Luis Enrique skulle sparke. Men det ville han ikke: ”Havde det været en venskabskamp havde jeg skudt med hovedet. Men det her var alvorligt. Ikke et opgør mellem ugifte og gifte”.

Ronaldinho tog sig selv af at skyde og scorede usvigeligt sikkert. Luis Enrique havde selv en stor chance mod slutningen af halvlegen.

I 58. minut tog Rijkaard Luis Enrique ud. Mange af medspillerne gav ham et knus på vejen, mens publikum taktfast råbte hans navn. Læs længere artikel om Luis Enriques sidste kamp for Barça.

Herefter døde kampen lige så stille ud. Barça fik 1-0 sejren i land. Dette skete samtidig med at Real Madrid igen indkasserede et nederlag. Barça overhalede således ærkerivalerne og kom op på andenpladsen med et enkelt points forspring. Catalanerne kunne se frem til en sidste spillerunde, hvor de selv kunne afgøre om man skulle have sølv eller bronze.

Selvom Barça kom foran i sidste ligakamp ude mod Zaragoza efter ni minutter på et drømmemål af Saviola, vandt aragonerne alligevel 2-1. Forspillet til den enlige blårøde scoring blev startet af Ronaldinho der med en fortræffelig berøring fandt Giovanni van Bronckhorst som var i fuld galop på vej op langs venstresiden af banen. Hollænderen skød hårdt og præcist bolden ind mod den centrale del af græstæppet, hvor Xavi med hovedet fandt den lille kanin der bragte sit hold foran med 0-1. I alt opnåede Javier Saviola således at score 14 mål i La Primera denne sæson. Et mindre end topscorer Ronaldinho.

Udligningen faldt efter en forsvarsfejl af Van Bronckhorst som tillod Cani at udligne til 1-1 i 42. minut.

Barça spillede dårligt i anden halvleg. Det førte da også til at Zaragozas Soriano kunne score sejrsmålet på oplæg af Villa i 59. minut.

Heldigvis var Real Madrid endnu dårligere end Barça i sidste runde, hvor de blev ydmyget 1-4 på egen bane af Real Sociedad. Kongeklubben havde haft en pinlig sæson. Man havde som målsætning at skulle vinde både Copa del Rey, Champions League og La Primera. Ingen af delene fik man. I ligaen blev det blot til en ydmygende fjerdeplads. Barça havde til gengæld som målsætning at slutte i top 4 i ligaen. Men de blårøde fik sølv.

Laportas, Rijkaards og Ronaldinhos første sæson var afsluttet som en bragende succes. Rijkaard var således den første træner siden Van Gaals første periode der skulle komme til at sidde længere end en sæson. Og nu skulle FC Barcelona igen til at kæmpe med helt fremme i de store turneringer!

Barças resultater 2003-2004 (Links til Salvadors side):